Skip to main content
DA / EN

Akademisk Råd

Seneste nyt fra Akademisk Råd på SUND

Hvordan vurderes adjungerede professorer og lektorer på SUND? Hvad er status på psykologiuddannelsen i Esbjerg? Og hvordan ser fremtiden ud for vejledning på Idræt og Sundhed? Det var nogle af de emner, der blev drøftet på årets første møde i Akademisk Råd.

Af SUND Kommunikation, 13-03-2025

Akademisk Råd har til opgave at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes indflydelse på faglige og akademiske forhold. Her følger et overblik over punkter fra mødet i Akademisk Råd den 21. februar 2025.

Nye roller i Akademisk Råd

  • Henrik Dimke blev genvalgt som forperson for rådet og fortsætter i rollen som mødeleder.
  • Nye medlemmer blev budt velkommen, og studenterrepræsentanter blev introduceret til deres rolle.

Drøftelser:

  • Vurdering af adjungerede professorer og lektorer: Akademisk Råd drøftede en mulig ændring af praksis for vurdering af adjungeringer. Det blev besluttet, at Henrik Dimke og Anne Mette Kargaard udarbejder et udkast til en ny fremgangsmåde, som vil blive sendt til kommentering i rådet, inden det videreformidles til SUND HR.

  • Arbejdsmiljø for adjunkter og postdocs: Rådet diskuterede udfordringer med arbejdsmiljøet for disse grupper. Det blev besluttet at undersøge, om der er behov for yderligere tiltag, før der eventuelt igangsættes konkrete initiativer. Et forslag om at tage drøftelsen videre på institutniveau blev bakket op af rådet.

Orienteringer:

  • Universitetsrådet: Henrik Dimke orienterede om, at emnerne berørt på sidste møde i Universitetsrådet blandt andet omfattede SDU’s campusaktiviteter i Vejle samt MedTech-samarbejdet mellem SUND, TEK og OUH.

  • MedTech-samarbejdet mellem SUND, TEK og OUH: Dekan Ole Skøtt orienterede om, at der arbejdes på at etablere en ny bygning mellem Nyt SUND og Nyt OUH ved Koblingszonen, der skal huse MedTech-initiativer og samarbejdspartnere. Samtidig er der igangværende projekter inden for LifeScience, hvor Region Syddanmark og eksterne fonde undersøger mulighederne for en laboratorietung bygning ved DIAS-bygningen.

  • Psykologiuddannelsen i Esbjerg: Dekan Ole Skøtt orienterede om, at uddannelsen opstartes 1. september 2025 med 75 pladser, og at ansættelsen af undervisere er i gang.

  • Udvidelse af Medicin Esbjerg: Dekan Ole Skøtt orienterede om, at kandidatuddannelsen i medicin får 20 ekstra pladser, og at en ny bacheloruddannelse med 50 pladser er under udvikling. Der arbejdes på en løsning for den fysiske pladsfordeling på Campus Esbjerg i samarbejde med UC SYD.

  • Vejledning på Idræt og Sundhed: Studenterrepræsentanterne orienterede om utilfredshed blandt de studerende over ændringen fra fagspecifik til generel vejledning. De studerende arbejder for at få fagspecifik vejledning tilbage.

Næste skridt

  • Akademisk Råd arbejder videre med høringssvar om adjungering og en vurdering af behovet for forbedringer af arbejdsmiljøet for adjunkter og postdocs.

Vil du vide mere? Læs hele referatet fra møde i Akademisk Råd den 21/2 2025 her.

Om Akademisk Råd

Akademisk Råd på SUND har til opgave at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes indflydelse på faglige og akademiske forhold.

Akademisk Råd kan udtale sig og rådgive fakultetets ledelse om akademiske forhold, herunder forhold af relevans for fakultetets udvikling, organisering og økonomi.

Rådet består af en formand og 11 medlemmer, som er henholdsvis VIP, TAP og studenterrepræsentanter. Dekanen er født medlem af rådet.

Rådet holder møder mindst to gange per semester.

Læs mere Akademisk Råd på SUND her.

Redaktionen afsluttet: 13.03.2025