De studerendes klumme
Bare rolig, det kører på autopilot!
Har du nogensinde brugt lidt tid på at overveje essensen af tillid? Hvordan fremelsker vi den? Man kan let overse det faktum, at hele civilisationer er blevet rejst med tillid som fundament. Hvad sker der, når den falder i de forkerte hænder?
Jeg har tænkt mig at bruge denne platform til at diskutere en vedvarende bekymring på SDU, men min pen er rettet mod de studerende snarere end SDU. Folk spørger mig ofte om de kulturchok jeg har oplevet. Jeg kan sige dig så meget, at det ikke er synet af nøgne fyre i de overfyldte omklædningsrum, men snarere de halvtomme studenterpolitiske organer, politiske forsamlinger og lokale arrangementer. Du har en stemme?! Og alligevel forsømmer du at bruge den? Seriøst? I mit hjemland, vel vidende at du er bundet af et korrupt, ødelagt parodi af et socialt system, ville du stadig bruge enhver platform, enhver mulighed, du får for at skabe positiv forandring, selvom det betyder, at du sætter din karriere eller dit liv på spil. Jeg blev blæst bagover, da jeg første gang så de demokratiske strukturer i Danmark. Det, at der er en studerende, der går rundt og taler med folketingsmedlemmer, og at de gider lytte til, hvad han har at sige, er en sjælden skat.
I et samfund, der i høj grad er baseret på gensidig tillid i befolkningen, er det lettere at misbruge den, og det har langt mere forfærdelige konsekvenser at bryde den. Hvis du kører over for rødt i Odense, er der stor chance for, at du ender med blod på hænderne eller en ødelagt cykel; sammenlignet med Teheran, hvor du ikke bare ville have blind tillid til et blinkende lys med en frekvens på 430 THz.
Du råder mig måske til at tage en dyb indånding. Men jeg vil bede dig reflektere over nogle begivenheder, der for nylig har skabt meget støj overalt på danske universiteter – lukningen af Campus Slagelse og reformen med de etårige kandidatuddannelser. Har du ikke hørt om det? Det er dig, der er til grin, min ven. De studerende og deres bekymringer bliver tydeligvis ignoreret, universitetets demokratiske struktur reduceres til terapimøder, hvor de studerende kan lette deres hjerter, tage deres medicin og acceptere, at de er magtesløse, selvom de bliver hørt (troede SDU virkelig, at jeg ville lade dem være i fred? Ha!). Man kan ikke undgå at fornemme dukkeførerne, der lurer bag kulisserne. Kald mig bare skør, men 26 års navigering i sådanne landskaber har skærpet min opfattelsesevne.
Tænk på de samfundsmæssige strukturer, der påvirker din tilværelse. Hvad er dit ansvar over for dem? Hvornår har du sidst bidraget aktivt? Hvis du ikke gjorde det, hvem deltog så i det seneste SDU-valg? Hvor lang tid tager det for samfundets struktur at falde fra hinanden? Når det først bliver tydeligt, er det ofte for sent. Menneskehedens og dens generationers forbandelse ligger i deres manglende evne til at værdsætte de gaver, der er skænket dem. Det net af sociale og demokratiske strukturer – et storslået træ, med dybe rødder i gensidig tillid, en stamme af menneskelighed og med grene der rækker mod fremtidens generationer – at sikre dets skæbne, at beskære det, at styrke det. Efter min mening handler det i sidste ende om helt almindelige sammenkomster i jeres studenterpolitiske organer.
Yahya Moafi Madani
Jeg hedder Yahya, og jeg er 27 år gammel. For et år siden forlod jeg Iran for at læse en kandidat i Brand Management and Marketing Communication på SDU.