Hvordan skiller SDU sig ud i en ny virkelighed?

Unges præferencer i opbrud

Jeg så med spænding frem til, at tallene landede den 1. oktober, der er den nationale skæringsdato for årets officielle og endelige optag på bachelor- og kandidatuddannelser. Overordnet set er vi tilfredse. SDU har optaget omtrent samme antal studerende som sidste år med variationer på tværs af uddannelser. Nogle har oplevet fald – enkelte på grund af det nye karakterkrav på 7 – mens andre har haft fremgang.

Når jeg dykker ned i tallene, tegner der sig dog et billede, der kalder på strategiske overvejelser. Årets optag bekræfter en udvikling, vi i rektoratet har fulgt med stigende opmærksomhed – en udvikling, der rejser vigtige spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at SDU’s uddannelser fortsat er relevante for samfundet. For relevans skaber kun værdi, hvis uddannelserne samtidig opleves som attraktive af unge i vores region, i Danmark og internationalt. Så hvordan forbliver vi attraktive for fagligt stærke og talentfulde studerende, der kan og vil? Og hvordan navigerer vi i et landskab, hvor demografi, søgemønstre og politiske rammer er i bevægelse?

Demografi, søgemønstre og politisk reform

SDU har historisk haft en stærk position i Region Syddanmark og særligt på Fyn. Det har vi stadig, men langsomt taber vi terræn. Vi ser en forskydning af de unges præferencer, som vi skal tage alvorligt.

Den demografiske nedgang i aldersgruppen 18–22 år nærmer sig med hastige skridt – og rammer særligt hårdt i Region Syddanmark. Samtidig ser vi en stigende tendens til, at unge vælger at holde flere sabbatår frem for at gå direkte videre i uddannelsessystemet. Det betyder, at der samlet set er færre unge, vi kan rekruttere blandt.

Vi står midt i implementeringen af en politisk reform, der begrænser optaget på akademiske bacheloruddannelser for at styrke erhvervsakademier og professionshøjskoler. Med den demografiske udvikling bliver vi yderligere begrænset fra 2030 og frem. Det er dog ikke dimensioneringen, men antallet af unge og deres præferencer, der er vores største udfordring.

Hvordan skal vi arbejde med uddannelserne fremover?

Det er velkendt, at SDU har en stærk kvalitetskultur. Vi har gode uddannelser, og vi arbejder målrettet med at formidle det til vores målgrupper.

Men jeg stiller mig selv spørgsmålet, om det lige nu er nok at være gode?  Hvordan kan vi skille os ud i et landskab, hvor de allerstørste byer og universiteter trækker? Måske er det ikke engang nok at være virkelig gode, måske har vi også brug for at kunne fremvise noget exceptionelt? Måske har vi brug for at prøve noget helt nyt?

”Signaturuddannelser” – Et nyt strategisk træk?

En mulighed kunne være at udvælge enkelte uddannelser og udvikle dem til ”signaturuddannelser”, hvor vi sætter ekstra kræfter og ressourcer ind og skruer op på alle vores kvalitetsparametre: Jeg forestiller mig uddannelser, hvor alt lige fra forskningshøjde over pædagogisk kvalitet til studiemiljø er på exceptionelt niveau. Uddannelser hvor studerende er en del af stærke faglige fællesskaber, hvor de tydeligt mærker og forstår forskningen, og hvor relevans og samarbejdet med samfundet er velintegreret.

Denne type uddannelser vil kunne skille sig ud i konkurrencen om de mest ambitiøse studerende. Når signaturuddannelser lyser op, vil det kunne have en afsmittende effekt på det omdømme, som præger vores øvrige – virkelig gode – uddannelser. Samtidig kunne uddannelserne fungere som et eksperimentarium, hvor vi kan få erfaringer, der kan komme alle vores uddannelser til gode og dermed være en motor for næste niveau af arbejdet med kvalitetskultur. Det handler ikke om at være størst – men om at være det bedste valg for dem, der vil noget med deres uddannelse.

Som nævnt: Signaturuddannelser er en mulig måde at adressere, de udfordringer, vi står – og i stigende omfang kommer til at stå – overfor. Der kan være andre veje til at sikre robust søgning af dygtige studerende til fremragende uddannelser. Men sikkert er det, at vi med stor sandsynlighed bliver nødt til at tænke i nye baner, hvis vi fremadrettet skal sikre et tilstrækkeligt optag til vores samfundsrelevante uddannelser.