Videncenter for Citizen Science har tre SoMe-kanaler, der bruges til at eksponere aktuelle projekter.
Formålet er at skabe platforme, hvor projekter kan dele indhold, som derefter kan spredes videre i forskellige sammenhænge. Et eksempel er det samfundsvidenskabelige projekt Mediers rolle i klimaomstillingen, som brugte vores YouTube-kanal til at formidle både projektets formål og proces.
Når et projekt formidles via sociale medier, bliver det lettere for samarbejdspartnere og andre involverede at dele indholdet. Det oplevede også Mediers rolle i klimaomstillingen, hvor partnere som SDU Climate Cluster og Odense Kommune aktivt kunne dele og sprede budskabet.
"Det er således ikke videncenteret, der har behov for tilstedeværelse, ligesom der ikke er behov for udførlig strategi og mål omkring følgere, reach m.m. Kanalerne er en SoMe startbane for diverse CS-projekter med behov for udbredelse ad den vej", siger journalist Lotte Thing Rasmussen, Videncenter for Citizen Science.
Kontakt gerne journalist Lotte Thing Rasmussen, ltr@bib.sdu.dk og tlf. 65 50 26 25 eller souschef Thomas Kaarsted, thk@bib.sdu.dk og tlf. 65 50 26 23, hvis du vil høre mere.