Opsparing
Du kan opspare særlige feriedage, og afspadsering optjent som over - eller merarbejde. Reglerne for over- og merarbejde er ikke de samme for ansatte under Statens Arbejdstidsaftale og for ansatte under Akademikernes fællesoverenskomst.
Du kan godt opspare planlagte særlige feriedage, men de skal først slettes som planlagte i HCM. Det kan den fraværsansvarlige på instituttet hjælpe dig.
Hvert år kan du vælge at opspare alle eller nogle af dine særlige feriedage. Du udfylder en anmodning i forms, som sendes til HR fravær. Når det er registreret i HR, vil de fremgå af din opsparingskonto i HCM.
Du kan maksimalt opspare frihed svarende til 15 dage. Heraf må der højest opspares 8 dages frihed efter regler om over- og merarbejde.
Hvis du efter aftale med din leder har haft over- eller merarbejde, kan du aftale med nærmeste leder, at du gerne vil have opsparet din afspadsering. Det er den lokale fraværsansvarlige på instituttet, der registrerer din opsparet frihed.
Der er ikke nogen regler for, hvornår den opsparet frihed skal være brugt.
Der er kun regler for hvor mange dage, der kan opspares samt rammer for afholdelse.
Der er kun regler for hvor mange dage, der kan opspares samt rammer for afholdelse.
Du kan godt fortryde, at du har opsparet frihed til senere afholdelse, men opsparingen er tænkt som en mere langsigtet mulighed, og erstatter fx ikke mulighed for at overføre feriedage til næste ferieår.
Det fremgår af dit ansættelsesbevis hvilken organisationsaftale, du er ansat under. Er du i tvivl, så kontakt SDU HR eller se listen over ansatte omfattet af Statens Arbejdstidsaftale.
Afholdelse
Alle aftaler om afholdelse af opsparet frihed skal du lave med din nærmeste leder.
Når du ønsker at afholde opsparet særlige feriedage, skal du udfylde en anmodning i forms, som registreres i HR. Når HR har flyttet dine opsparede feriedage tilbage til særlige feriedage i HCM, så kan du planlægge dem, som du gør normalt i HCM.
Som udgangspunkt kan du holde op til otte dage pr. kalenderår fra din opsparingskonto, og maksimalt to dage i sammenhæng. Alle aftaler indgås med din nærmeste leder. Ønsker du at holde mere end otte dage eller to dage i sammenhæng, skal det godkendes af din nærmeste leder.
Hvis du fratræder, og har opsparet frihed, kommer disse til udbetaling i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i de respektive aftaler, der gælder for den pågældende frihed.
På SDU er det besluttet, at særlige feriedage ikke kan komme til udbetaling.
Kontakt gerne din fraværsansvarlige på instituttet omkring opsparet frihed og ændringer i HCM.