Spring til hovedindhold

Nyhedsbrev

Bibliotekets særsamlinger er flyttet ind i Mimer

Mimer har fået en ny indgang til nogle af de materialer, der befinder sig i bibliotekets særsamlinger. Under menupunktet Særsamlinger kan du gå på opdagelse i et stadigt voksende udvalg af digitaliserede bøger, kort, fotografier og andre materialer. 
 
Blandt de første samlinger finder du komplette digitaliserede bøger fra Herlufsholm Skoles Bibliotek, affotograferinger af kort fra 1700- og 1800-tallet fra Fyens Stiftsbibliotek samt et udvalg af fotografier fra bibliotekets jazzsamlinger. 
 
”Det er en tilfredsstillende opgave at kunne sætte flere af bibliotekets ældre materialer i spil til gavn for bibliotekets brugere. Og dette er kun begyndelsen, for vi har mængder af materialer, der fortjener at blive set og benyttet”, siger Mogens Kragsig Jensen, historiker og teamansvarlig for Special Collections. 
 
Udvalget vil løbende blive udvidet, efterhånden som flere materialer fra særsamlingerne bliver digitaliseret og gjort tilgængelige. 
 
Gå på opdagelse samlingerne 
Du finder særsamlingerne i øverste bjælke fra Mimers hovedside, se markering med gul nedenfor.  
 
Læs mere om Særsamlingerne.   
Sidst opdateret: 21.10.2026