Skip to main content
HR

 

SDU Bevæger Sig anbefaler 'Intelligent Træning"

Din krop er ikke skabt til at sidde stille i længere tid. Med konceptet 'Intelligent Træning' får du en pakke med øvelser, der er med til at forebygge og lindre smerter og ubehag og samtidig forbedre dit velvære, når du har stillesiddende arbejde. 
 
Pakken er udarbejdet af Forskningsenheden for Fysisk Aktivitet og Sundhed i Arbejdslivet (FAS). Teamet består af nogle af de førende på netop dette felt, og professor Karen Søgaard står i spidsen for teamet.  Forskningsenheden fik til opgave at lave de bedste, mest effektive og anvendelige (behold bare dit almindelige tøj på) træningsprogrammer med særligt fokus på medarbejdere med stillesiddende arbejde – fx studerende, kontoransatte eller forskere. Øvelserne kan være med til at forebygge og afhjælpe problemer med nakke, skuldre, ryg med mere.

 

Træningsvideoer og øvelsesplakater

I videoerne nedenfor vil du finde mere information om baggrunden for intelligent motion og intruktioner i at udføre øvelserne.
Du kan også downloade træningsplakater her. På den måde er øvelserne lettere at huske, når du først er blevet bekendt med dem i videoerne.

God fornøjelse med din intelligente træning!

Videoer om Intelligent Træning

Videoerne nedenfor viser dig øvelserne grundigt. Du kan for eksempel se dem første og anden gang, du skal lave øvelserne.

Introduktion til Intelligent Motion træningsvideoer
Opvarmning til Intelligent Motion
Intelligent Motion for din kondition
Intelligent Motion for din lænd
Intelligent Motion for nakke og skuldre
Intelligent Motion for all-round muskelstyrke

Videoer om Intelligent Motion

I videoerne nedenfor kan du høre mere om baggrunden for intelligent motion og få gode råd til at komme i gang.

I gang med Intelligent Motion
Det er godt for medarbejdere, virksomheder og samfundet at investere i en times træning om ugen. Men træning virker kun, hvis man faktisk træner. Men hvordan kommer du så i gang med at træne? Hør om, hvordan du kommer i gang med Intelligent Motion her.

Baggrund for Intelligent Motion
Forskere fra SDU appellerer til, at du skal træne ud fra konceptet Intelligent Motion. Men hvad er baggrunden for konceptet, og hvorfor er det intelligent?

Øjenergonomi
Sidder du meget ved skærmen? Det kræver høje synskrav, og det kan give smerter og stivhed i nakkens muskler, spændingshovedpine og trætte irriterede øjne. Du kan her høre lidt mere om, hvordan du kan styrke dine øjnes ergonomi.

Hvorfor får jeg ondt?
Smerter i forbindelse med gentagende, stillesiddende arbejde kender mange til. Men hvorfor får du ondt? Og hvad har Askepot og hendes dovne søstre med smerter i nakke og skuldre musklerne at gøre?

Ergonomi
Hvad er det bedste råd, vi kan komme med, når det gælder indretningen af den gode ergonomiske arbejdsplads? Det og meget mere om ergonomi kan du høre om her.

 


 

Sidst opdateret: 22.11.2023