Skip to main content

Kandidatuddannelse i bæredygtig ledelse

Kandidatuddannelse i bæredygtig ledelse

Nu er markedsføringen for den nye cand.merc.-uddannelse gået i gang

Af Kirsten Lambert, , 25-10-2022

Cand.merc. 'Bæredygtig ledelse i organisationer'

Der er nu oprettet en hjemmeside for den nye kandidatuddannelse, som har fået titlen: Cand.merc. Bæredygtig ledelse i organisationer. Her vil der løbende blive lagt informationer ind om studiets profil, fag og undervisningsforløb samt job- og karrieremuligheder.

Den nye kandidatuddannelse vil have fokus på bæredygtig ledelse fordret af ændrede arbejdsmetoder efter pandemien, øget digitalisering og krav om CO2-neutrale løsninger. 

Studiet tager udgangspunkt i, at vi går ind i en periode, hvor virksomheder sandsynligvis vil se massive ændringer i deres drift. Pandemier har været en accelerator for ændringer, der allerede gradvist er sket. Digitalisering er en væsentlig facilitator for forandring, og den CO2-neutrale dagsorden bliver en stadig vigtigere drivkraft for forandring.

Uddannelsen er den eneste i Danmark, der analyserer ledelsen af mennesker og organisationer gennem bæredygtighedslinsen og udvikler en klar forståelse af, hvordan man leverer på den CO2-neutrale dagsorden.

Studiet har første optag i september 2023, og markedsføringen er så småt gået i gang. Der vil blive gjort en stor indsats for at synliggøre den nye cand.merc.-uddannelse over for vores egne studerende ved særlige interne informationsarrangementer, men også bachelorer fra andre  campusser på SDU og øvrige universiteter vil forhåbentlig få øje på den nye mulighed for videreuddannelse. 

Den nye cand.merc. har ansøgningsfrist 1. marts 2023, og det første hold begynder uddannelsen i september.

Redaktionen afsluttet: 25.10.2022