Skip to main content

Personalenyt

Velkommen til vores nye kollega Erik Mygind du Plessis

Erik Mygind du Plessis er ansat på Institut for Virksomhedsledelse og vil have sin daglige base på SDU Slagelse

Af Kirsten Lambert, , 27-01-2022

Erik Mygind du Plessis er blevet ansat som adjunkt på SDU Slagelse og skal blandt andet undervise vores HA-studerende i faget Organisationsanalyse i praksis her i foråret.

 

 

 

Erik kommer fra en stilling som adjunkt på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, og er netop flyttet fra Vesterbro til Lejre med sin familie.

Han har blandt andet forsket i forholdet mellem magt og subjekt, eller ledelse og medarbejder, i en række forskellige kontekster – herunder mobning, kritik, whistleblower-ordninger, selvudvikling, identitet, kedsomhed og mindfulness meditation. Han undervist både på bachelor, kandidat og master-niveau i bl.a. organisationsanalyse, organisationspsykologi, organisationssociologi og strategi. Ofte indgår klip fra Eriks favorit TV-serie ’The Office’ som eksempler i hans undervisning.

Fritiden går med at være familiefar, og (når der er tid til det...) spille guitar og løbe ture i skoven.

Redaktionen afsluttet: 27.01.2022