Velkommen til ny kollega, Renate
Renate Mellupe er ansat på Institut for Virksomhedsledelse og vil have fast arbejdssted på SDU Slagelse.
Renate er ansat som postdoc ved forskningsgruppen Management of People. Hendes forskning fokuserer på de underliggende mekanismer, som kan forklare, hvordan arbejdsrelaterede stressfaktorer påvirker individets performance i organisationer. Specifikt fokuserer hun på kognitive vurderinger af arbejdsstressorer og deres implikationer for performance. Desuden har Renates forskning til formål at identificere de faktorer i organisationer, der kan modulere disse effekter.
Privat bor Renate med sin kæreste i Højby ved Odense, og de har to børn og to katte.