Skip to main content

Kommissorium

Kommissorium godkendt af dekanen januar 2021

Formål og opgaver

Udvalgets formål er at sikre et brugerperspektiv på fakultetets digitale understøttelse. Udvalget har en rådgivende og initierende funktion med blandt andet disse opgaver:

  • At følge op på implementeringen af digitale løsninger og services fra SDU IT til det Det Humanistiske Fakultet.
  • At medvirke til, at der til enhver tid findes et tidssvarende og velfungerende fundament for anvendelse af IT-tjenester for fakultetets videnskabelige og administrative personale samt for de studerende.
  • At kvalificere initiativer der kan understøtte hensigtsmæssig og tidssvarende brug af IT i tilknytning til undervisning og forskning.
  • At kvalificere services og løbende udvikling i forhold til e-læringsplatformen, så den anvendes optimalt af undervisere og studerende.
  • At kvalificere services og løbende udvikling i forhold til fakultetets tekniske understøttelse af brugen af digitale kompetencer (herunder informatik og computational thinking) i undervisning og forskning – med henblik på at sikre optimal support til både forskere/undervisere og studerende.
  • At bidrage med viden om hvor der er potentielt ressourcespild og dobbeltinvesteringer på IT-området.
  • At sikre bedst mulig koordination mellem fakultære og universitære IT-tiltag.
Møder og arbejdsform

Der afholdes op til 3 møder pr. semester, eller efter behov. Fakultetet driver og sekretariatsbetjener udvalget, hvorfor der ikke vurderes at være behov for en formand, men udvalget er VIP’ernes forum, og de punkter der findes væsentlige herfra der skal præge dagsordenen. Ud over møderne kan der forekomme løbende høringer, hvor rådes medlemmer forventes at levere input til høringssvar. Endeligt er der også en opgave for udvalgets medlemmer generelt at sørge for at løfte diskussioner i udvalget videre ud på institutterne, så der sikres det bredest mulige brugerperspektiv.

Sammensætning:

Udvalget skal have medlemmer fra alle institutter. Det er vigtigt at repræsentationen samlet dækker både forskning og uddannelse. 

Medlemmerne sidder som udgangspunkt for en periode på 2 år af gangen, men med mulighed for forlængelse.

Sidst opdateret: 22.03.2024