Formål
Dette kursus indeholder en gennemgang af vigtige og smarte funktioner i Outlook, som kan hjælpe dig med at strukturere og optimere dit daglige arbejde. Målet er at give dig overblik over og inspiration til, hvordan du kan skabe (mere) effektive arbejdsvaner. Vi lægger også op til en snak om, hvordan vi bruger Outlooks funktioner på tværs af administrationen på Humaniora.
Udbytte
- Overblik over Outlooks funktioner til at strukturere og optimere dit daglige arbejde.
- Indsigt i hvilke funktioner, der kan gøre din hverdag nemmere, herunder hvilke konkrete regler, opsætninger og tilpasninger, der giver mening for dig.
- Du kommer i gang med egen opsætning i Outlook.
- Du er med til at skabe en fælles forståelse for hvordan vi bruger Outlooks funktioner på tværs af administrationen på Humaniora.
Indhold
Kurset består af én kursusgang, hvor vi gennemgår funktioner, der kan hjælpe dig til bedre arbejdsvaner, herunder regler og automatisering, kategorier og søgemapper, mappestruktur, skabeloner mm. Du får også tips til kalender, møder mm.
Kurset er en blanding af oplæg, gruppedrøftelser og individuelt arbejde.