Værd at vide om censorvirket i et censorkorps

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har udarbejdet information og relevant materiale målrettet censorer, som er tilgængeligt på Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside. Her er bl.a. videoer og beskrivelser, der klæder dig på til censoropgaven før, under og efter bedømmelse. Derudover kan du finde relevant lovstof og oversigter over censorkorps.

Som censor er du med til at sikre kvaliteten og udviklingen af universitetets uddannelser. Kvalitetssikringen sker i to trin, der knytter sig til afviklingen af eksamen:

1. Under selve prøven påser du som censor, at de studerende behandles ensartet og retfærdigt. Du skal derfor holde øje med, at prøven afvikles i henhold til gældende bekendtgørelser og kravene i studieordningen. Dette gælder både prøvens indhold, prøvens gennemførelse og karaktergivningen.

   Censor deltager som regel ikke aktivt styrende i udprøvningen af den studerende, men tager noter, indskyder eventuelt opklarende spørgsmål og får mulighed for til sidst at stille yderligere spørgsmål. På visse uddannelser forventes censor dog at deltage mere aktivt, så censor står for hovedparten af eksaminationen. Det kan derfor være en god idé at aftale en specifik opgavefordeling med eksaminator forud for eksamen.

2. Når prøven er afsluttet, udfylder du en censorberetning (se nedenfor under punktet "Censorberetning"), som universiteterne bruger i kvalitetssikringen af uddannelserne, og som censorformanden bruger som grundlag for sin årsberetning.

Konstaterer du, at ovenstående forhold ikke er opfyldt, eller får du formodning om væsentlige problemer eller mangler i universitetets varetagelse af en uddannelse, skal du indberette det til fakultetet med kopi til censorledelsen.

Votering

Ved skriftlige opgaver kan du forvente, at eksaminator kontakter dig med henblik på at aftale et tidspunkt for voteringen. Hvis du selv har særlige ønsker til, hvornår voteringen skal finde sted, kan du også selv kontakte eksaminator.

I den mundtlige votering spiller censor normalt ud med et begrundet forslag til karakter. Ved bedømmelse af specialer og andre skriftlige opgaver bør censor også forud for voteringen have dannet sig en klar mening om opgavens niveau, styrker og svagheder. Notater, som kan belyse eller eksemplificere forhold af relevans for bedømmelsen, kan eventuelt fremsendes til eksaminator forud for voteringen. De skal dog ikke betragtes som en definitiv bedømmelse, men som et bidrag til den videre diskussion.

Feedback

Som censor kan du blive bedt om at bidrage til den feedback, som den studerende efterfølgende får fra eksaminator, og redigerede notater kan bruges hertil. Det kan dog ikke kræves, at censor giver særligt dybtgående eller detaljerede kommentarer ud over, hvad der har været nødvendigt for at begrunde karakteren.

Uenighed, respekt og tillid

Der skal altid gives en karakter (undtagen ved plagiatmistanke, se nedenfor). Det er ikke muligt at trække sig ud af en bedømmelsesproces – heller ikke i tilfælde af stærk uenighed mellem censor og eksaminator. Uenighed håndteres i henhold til Eksamensbekendtgørelsen. Du finder et link til bekendtgørelsen under punktet "Rammer og regler" på denne side. I tilfælde af markant uenighed mellem censor og eksaminator må eksaminator gerne efterfølgende informere den studerende herom.

Censor og eksaminator bør udvise gensidig respekt og tillid – også i tilfælde af uenighed. I kraft af beskikkelsen og udpegningen er censor bemyndiget til at bidrage til bedømmelsen efter reglerne i bekendtgørelsen, og forskelle i erfaring, ekspertise eller ansættelsessted bør ikke få hverken censor eller eksaminator til at betvivle den anden bedømmers (eller de andre bedømmeres; ved nogle tværfaglige prøver medvirker mere end to bedømmere) kompetence. I tilfælde af uenighed bør den andens vurdering videreformidles respektfuldt.

Du er som censor forpligtet til at tage noter om præstation og karakterfastsættelse. Notaterne skal bruges ved behandling af eventuelle klagesager, og den studerende kan på given foranledning bede om indsigt i disse notater.

Dine notater skal opbevares i mindst et år, eller indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

Det drejer sig om personfølsomme oplysninger som derfor skal opbevares i overensstemmelse med GDPR. Har du f.eks. notater i fysisk form, skal de opbevares aflåst og må kun være tilgængelige for betroede personer. Når formålet med opbevaringen ophører, skal notaterne destrueres forsvarligt.

Hvis censor får mistanke om plagiat, skal det straks meddeles eksaminator. Censor bør sikre sig, at mistanken tages alvorligt. Hvis der igangsættes et opklaringsarbejde eller rejses en plagiatsag, sættes bedømmelsen i bero, og der skal ikke gives en karakter (nogle steder indtaster man dog en "karakter" i form af en forkortelse af, eller et tegn for, "eksamensuregelmæssigheder"). Censor kan bidrage til en plagiatsag med beskrivelser og dokumentation, men kan ikke forventes at udføre noget større dokumentationsarbejde. Censor bør informeres om udfaldet af en plagiatsag, selv om universiteterne formelt ikke er forpligtet til det.

De studerende har i henhold til Eksamensbekendtgørelsen ret til at klage over eksamen (typisk vedrørende bedømmelse, prøveforløb eller eksamensgrundlag). Klagen skal være indgivet senest to uger efter offentliggørelse af bedømmelsen.

Hvis klagen vedrører faglige spørgsmål – herunder prøveforløbet – anmoder universitetet straks eksaminator og censor om at afgive en fælles udtalelse. Bedømmerne har en frist på 2 uger til at afgive denne. Eksaminator er som regel pennefører, men i tilfælde af markant uenighed kan censor evt. foretage egen tilføjelse. Udtalelsen skal forholde sig eksplicit til bedømmelsesgrundlaget (hvis det er bedømmelser, der er klaget over), men i øvrigt være kortfattet. Afgørelsen i klagesagen træffes af universitetet.

Får en studerende ikke medhold i en klage, der vedrører faglige spørgsmål, kan universitetets afgørelse indbringes for et ankenævn.

Ankenævnet nedsættes af universitetet og består af:

• to beskikkede censorer udpeget af censorformanden
• en underviser udpeget af universitetet
• en studerende inden for fagområdet – den studerende udpeges af universitetet.

Ankenævnets afgørelse skal meddeles til universitetet senest 2 måneder efter, at anken er indgivet.

Bemærk, at der i censorhonoraret er inkluderet evt. klagesagsbehandling. Der ydes ikke særskilt honorar for evt. udtalelse i forbindelse med klagesager.

I forbindelse med dit arbejde som censor, er du underlagt regler om tavshedspligt og inhabilitet. Hvis du er inhabil som censor, skal du tage kontakt til censorledelsen og oplyse herom. Du kan læse mere om tavshedspligt og inhabilitet i Forvaltningsloven.

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan virke som censor ved et universitet, hvor du har været ansat inden for de sidste 2 år. Hvis du er inhabil som følge af ansættelsesforhold på universiteterne, skal du tage kontakt til censorledelsen.

Du skal efter endt censur udfylde et digitalt tilbagemeldingsskema (censorberetning). Skemaet bruges ikke kun til at rapportere eventuelle uregelmæssigheder eller kritisable forhold i forbindelse med eksamen, men indgår også i den generelle kvalitetssikring og dialog med uddannelserne. Skemaerne danner bl.a. grundlag for censorledelsens årsberetning og indgår i uddannelsesevalueringer. Du må derfor gerne fremsætte forslag eller bemærkninger, komme med anbefalinger, påpege eksemplariske fremgangsmåder eller kommentere forhold vedrørende studiet eller udviklingen i faget mere generelt.

Find information om censorberetning for dit censorkorps her.

I nogle censorkorps findes der også et tilbagemeldingsskema for eksaminatorer, studiesekretærer, studieledere etc., som dermed har mulighed for at rapportere om afviklingen af eksamen. Du skal altså være forberedt på, at din egen indsats også kan blive kommenteret. Tilbagemeldingsskemaerne behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.

Foruden tilbagemeldingsskemaerne må du meget gerne fremsætte spørgsmål, forslag og iagttagelser til censorledelsen pr. e-mail. Nogle forhold kan f.eks. kræve, at censorledelsen øjeblikkeligt tager kontakt til en institution, i stedet for blot at påtale dem i årsberetningen.

Hvis du synes, at du for sjældent får tildelt censoropgaver, eller hvis du i en periode ikke kan påtage dig så mange opgaver, skal du informere censorledelsen om dette.

Studieordningen samt eventuelle fællesbestemmelser for det pågældende fakultet udgør (foruden relevante bekendtgørelser) det forpligtende regelsæt. Som censor skal man vise forståelse for lokale forhold, men særlige regler, som ikke er anført i studieordningen, har som udgangspunkt ingen gyldighed. I sidste ende må censor dog altid foretage en helhedsvurdering.

Studiesekretariatet forventes at sende link til relevante studieordninger med præcis angivelse af specifik uddannelse, kurser etc. Eksaminator kan forventes at oplyse om pensum, eksamensspørgsmål etc., men det kan være nødvendigt, at du som censor selv beder om det.

Her finder du relevante bekendtgørelser for censorvirket:

• Censorbekendtgørelsen
• Eksamensbekendtgørelsen
• Karakterbekendtgørelsen