SDU har som led i den fælles kvalitetspolitik vedtaget flg. fælles principper for evaluering af uddannelseselementer:

Det skal ved evaluering af uddannelseselementer ved SDU sikres:

1. At alle uddannelseselementer evalueres systematisk
2. At studerende inddrages systematisk i evalueringen
3. At undervisningens og vejledningens faglige indhold og pædagogiske kvalitet evalueres som en del af evalueringen af undervisning og vejledning
4. At underviser/vejleder som en del af evalueringen forholder sig til sin undervisning/vejledning
5. At resultaterne anvendes systematisk i det videre kvalitets- og udviklingsarbejde med uddannelsen og fagelementet

Endelig skal udlagte uddannelseselementer (f.eks. projektorienteret forløb) også evalueres. Her er der fakultær metodefrihed indenfor en ramme af fem faste kvalitetsparametre.

Fakultetet har desuden fokus på flg. principper:

1. Evalueringsstrategien skal modvirke og mindske evalueringstræthed
2. Evalueringsstrategien skal indeholde overvejelser om tilbagemeldinger til de studerende vedrørende den konkrete anvendelse af resultaterne

Endelig står der i bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. nr. 810 af den 20 juni 2018 § 2, at ”En skole eller en uddannelsesinstitution, som giver undervisning, der er omfattet af loven, skal sikre, at følgende er oplyst på en lettilgængelig måde på skolens eller institutionens hjemmeside på internettet (…) 5) gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af en skoles eller institutions undervisning, bortset fra oplysninger om en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene skolens ansatte har medvirket.”

Disse overordnede krav udgør den ramme, som nærværende koncept for evaluering af uddannelseselementer tager udgangspunkt i.

Vores uddannelser er forskellige og har forskellige læringsmål, og derfor ønsker fakultetet at bevare størst mulig frihed, når det enkelte studienævn skal fastlægge sin evalueringsstrategi. Studienævnene har ifølge vedtægterne den overordnede opgave at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning, herunder at inddrage studerende i evaluering af uddannelse og undervisning, og påse, at der sker en opfølgning af disse evalueringer. Denne kerneopgave skal studienævnene løse ved, indenfor den fælles ramme, at fastlægge den bedst mulige evalueringsstrategi for de uddannelser, som hører til i studienævnet.

Fakultets koncept for evaluering af uddannelseselementer rummer 4 delelementer:

Alle studienævn skal jf. fakultetets udmøntningsnotat for SDU’s kvalitetspolitik udarbejde og offentliggøre en evalueringsstrategi. Studienævnet skal jf. årshjulet drøfte strategien én gang om året og skal som minimum indmelde evalueringsstrategien hver andet år i forbindelse med uddannelsesberetningen. Fakultet indkalder evalueringsstrategien sammen med studienævnenes årshjul og Uddannelsesberetningen.

For at sikre, at alle studienævn forholder sig til SDU’s vedtagne principper for evaluering, og for overblikkets skyld, skal studienævnene indmelde den vedtagne evalueringsstrategi i et fælles skema, Bilag 1: Skabelon for indberetning af studienævnenes evalueringsstrategi.

Studienævnet skal ved udfyldelse af skemaet tage stilling til, hvordan de obligatoriske elementer fra nærværende notat skal indgå i studienævnets samlede evalueringsstrategi, som også kan indeholde midtvejsevaluering og andre tiltag.

Studienævnets vedtagne strategi for evaluering skal offentliggøres. Derudover skal studienævnets konkrete behandling af evalueringen af undervisningen offentliggøres i et format, som viser, at resultaterne bliver brugt til at sikre og styrke kvaliteten af uddannelsen.

Når semesterets evalueringsresultater har været forelagt studienævnet, skal der derfor udformes en kort rapport til offentliggørelse. Rapporten skal henvise til evalueringsstrategien og skal fortælle, hvilke fag, der er blevet evalueret. Den skal desuden pege på 2-3 vellykkede forløb eller forhold, som kan være til inspiration for andre. Den skal ligeledes redegøre for forløb eller forhold, der skal rettes op på, og den skal anføre, hvilke tiltag, man vil gøre i den forbindelse.

Rapporterne skal udformes konkret, men ved behandling af opmærksomhedspunkterne må man ikke nævne individuelle undervisningsforløb. I stedet skal de udpege overordnede faglige løsningsmodeller, som kan tage hånd om udfordringerne.

Rapporterne skal offentliggøres efter hvert semester.

Rapporterne udformes i en skabelon, som også kan bruges ved studienævnets diskussion.

For at leve op til de overordnede krav om systematisk evaluering og opfølgning, skal alle studienævn i deres strategi efter nærværende notat indføje flg. obligatoriske elementer: En skriftlig slutevaluering af alle fag med 5 spørgsmål indenfor fælles faste kategorier. Studienævnene har dog forskellige muligheder for at tilrette disse obligatoriske elementer efter de individuelle faglige forhold.

A. Kadence

Udgangspunktet er, at alle fag slutevalueres hvert semester. Studienævnet kan dog beslutte at fravige fra dette, men flg. stadig skal overholdes:

• Alle førstesemesterfag skal evalueres
• Alle fag, der undervises af D-VIP, skal evalueres
• Et fag skal altid evalueres mindst hver andet år

Hvis studienævnet ønsker mulighed for fleksibel kadence, således at der åbnes mulighed for, at nogle kurser ikke evalueres ved hvert gennemløb, skal det fremgå af nævnets evalueringsstrategi. Hvis studienævnet i et bestemt semester beslutter at udnytte muligheden for fleksibel kadence i forhold til et kursus, skal beslutningen med begrundelse fremgå af et studienævnsreferat.

Den obligatoriske slutevaluering skal foregå i de sidste to uger af undervisningen. Undervisere er forpligtet til at afsætte tid i undervisningen til at gennemføre evalueringen. Alle slutevalueringer skal foretages i eval.sdu.dk.

B. 5 spørgsmål indenfor fælles faste kategorier

Det er obligatorisk at slutevaluere med mindst fem spørgsmål indenfor faste kategorier. Fakultetet foreslår flg. spørgsmål indenfor kategorierne:

Formål
Det blev tidligt i undervisningen gjort klart for mig, hvad der er formålet med faget, og hvad jeg forventes at lære

Sammenhæng
Der er en tydelig sammenhæng mellem fagets formål, undervisningens indhold og eksamen

Forståelse
Jeg har opnået en større forståelse af fagets temaer og emner gennem undervisningen (inkl. selvstændig forberedelse, arbejde i studiegrupper mm.)

Aktivitet
Undervisningen har understøttet mig i aktivt at lære (fx via diskussioner, øvelser, gruppearbejde og selvstændig forberedelse)

Samarbejde og dialog
Der har været et godt samarbejde og dialog mellem studerende og undervisere

Scoreskala: 1=helt uenig, 2= uenig, 3=hverken enig eller uenig, 4=enig, 5=meget enig, 6=ved ikke/ikke-relevant

Kategorierne er faste, men studienævnet har mulighed for at formulere andre spørgsmål indenfor disse kategorier. Fakultetets spørgsmål vil fremgå af det fælles indrapporteringsskema for evalueringsstrategien, men studienævnet kan redigere i spørgsmålene i forbindelse med udfyldelse af skemaet. Kategorierne skal tydeliggøres i slutevauleringsskemaet.

Studienævnet har desuden mulighed for at tilføje yderligere spørgsmål og fritekstfelter. Det skal fremgå af indrapporteringsskemaet for evalueringsstrategien, at man foretager yderligere slutevaluering.

C. Efterbehandling i EVAL

Der vil blive udregnet en separat score for hver af de 5 spørgsmål indenfor de fælles faste kategorier. Disse tal er kun til brug for studienævnets egen behandling og opfølgning.

Hvis tallene indikerer, at der kan være udfordringer i et fag, er det er vigtigt at drøfte dem i studienævnet. Studienævnet kan tage initiativ til videre undersøgelser og handlinger udenfor studienævnets regi – herunder særligt hvis fag viser lav score i flere år i træk.

Studienævnet kan vælge at få beregnet og vist en samlet score for undersøgelsen. Dette skal angives i det fælles indrapporteringsskema.

Det fremgår af SDU’s principper for evaluering af uddannelseselementer, at også udlagte praksisnære uddannelseselementer (f.eks. projektorienteret forløb) skal evalueres. Der er fakultær metodefrihed, så længe evalueringen som minimum inkluderer spørgsmål, der undersøger tilstrækkeligheden af følgende fem kvalitetsparametre, der samlet set fokuserer på læringsmiljøet i den udlagte kontekst:

1. Forventningsafstemning mellem den studerende, praktiksted og uddannelse
2. De faktiske læringsmuligheder i konteksten i forhold til de påtænkte læringsmål for opholdet (kongruens)
3. De studerende mulighed for aktiv deltagelse/træning i praktikken
4. Bedømmelse af og feedback på læringsaktiviteter i praktikken
5. Læringsklimaet på praktikstedet, dvs. praktikstedets evne til at skabe et godt miljø, som den studerende føler sig stimuleret og veltilpas i.

Fakultetet opfordrer til, at der udformes et særskilt evalueringsskema til brug for den obligatoriske evaluering af udlagte, praksisnære uddannelseselementer.