”Det kunne simpelthen ikke passe, at vi ikke kunne få del i de her penge”

Af Marie Hohnen, hoh@sdu.dk, 02-02-2022

I december sidste år skete der noget, der ikke var sket de seneste to år.

Carlsbergfondet uddelte, som den plejer at gøre i slutningen af året, Carlsberg Foundation Young Researcher Fellowships til yngre lektorer. Men denne gang var der ikke blot én, men hele to forskere fra Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) på SDU, der blev tildelt midler - på trods af, at det de foregående år ikke var lykkedes forskere fra NAT at få del i bevillingerne. 

At det kunne lade sig gøre denne gang, skyldes måske især, at fakultetets forskerstøtteenhed, Eksterne Relationer (ERT) besluttede sig for at kaste sig ind i ansøgningsprocessen. 

- Det kunne simpelthen ikke passe, at vi ikke kunne få del i nogle af de her penge. Derfor nedsatte vi en skrivegruppe for de i alt seks yngre lektorer på fakultetet, der levede op til kriterierne for opslaget, så vi forhåbentligt kunne hjælpe dem med at lave nogle succesfulde ansøgninger, fortæller Philip Hallenborg, der er specialkonsulent i ERT. 

I skrivegruppen kom Philip Hallenborg og hans kollega fra ERT Marie Grimstrup med skrivetips og idéer til forskerne. Desuden gennemgik de et eksempel på en bevilget ansøgning, og de diskuterede hvad der virkede godt og mindre godt.

Efterfølgende gav ERT individuel sparring til de forskere, der havde lyst - og to ud af seks endte altså med at få del i midlerne. 

Lektor Melih Kandemir fra Institut for Matematik og Datalogi modtog 5 millioner kr., og lektor Clare Kirkpatrick fra Institut for Biokemi og Molekylærbiologi modtog 4,2 millioner kr.

Bevilling "umulig" uden ERT

Melih Kandemir rykkede sidste år fra Bosch Center for Artificial Intelligence i Tyskland til en stilling som lektor på Institut for Matematik og Datalogi på SDU. Han takkede ja til ERT’s tilbud om hjælp i ansøgningsprocessen til Carlsberg Foundation Young Researcher Fellowships, og han er sikker på, at forløbet med ERT gjorde hele forskellen.

- Jeg lavede to ansøgninger til to store fonde - Novo Nordisk Fonden og Carlsberg Fonden - kort tid efter, jeg flyttede til Danmark. Det ville have været umuligt for mig at få bevillingerne uden støtte fra ERT. Jeg er meget heldig at have arbejdet sammen med Marie Grimstrup, som gennemgik mine forslag med stor omhu og kom med en masse forslag til forbedringer, siger Melih Kandemir.

Marie Grimstrup kom ifølge Melih Kandemir både med forslag, som var baseret på hendes kendskab til det danske fundinglandskab, men hun kom også med idéer, som alle der skriver forskningsansøgninger, ville kunne få glæde af. 

Marie Grimstrup er glad for, at det lykkedes Melih Kandemir at få bevillingerne i hus, og hun kalder samarbejdet ”helt perfekt”:

 - Melih stolede på, at det, jeg sagde, var rigtigt. Det er et fokuspunkt for os at styrke samarbejdet med de nye forskere, der ankommer til SDU, og som ikke kender det danske fundinglandskab, og det lykkedes i dette tilfælde, siger Marie Grimstrup. 

At formidle forskningens gevinst for samfundet

Hvad er det så, ERT konkret kan hjælpe med? For det første har teamet et kendskab til, hvordan man skriver den konkurrencedygtige ansøgning. Det er en litterær genre i sig selv, der kan være svær at mestre. 

 - En stærk ansøgning skal forklare, hvorfor forskningen bredt er interessant – dens impact, altså hvilken betydning den har for samfundet. Desuden skal ansøgningen dykke ned i den videnskabelige detalje, så forskeren viser, at vedkommende mestrer denne. Man skal kunne føre læseren fra det brede perspektiv og helt ned i detaljen, forklarer Marie Grimstrup. 

For det andet har personerne i ERT selv videnskabelig baggrund, så de kan hjælpe med mere end blot sprog og vinkling:  

- Vi har brugt år på at opbygge en erfaring i, hvad der skal til for at skrive overbevisende forskningsansøgninger. Vi går grundigt til værks, og i vores dybeste medskrivningsprocesser læser vi for eksempel også de videnskabelige artikler, forskerne refererer til. Hvis vi synes, der mangler nogle vigtige detaljer, finder vi nogle gange nye artikler eller rapporter, de kan bruge.

Marie Grimstrup tilføjer dog, at den grundige hjælp kræver, at forskerne lukker ERT-teamet ind i skriveprocessen i god tid før deadline. 

Følsomme processer og tillid

En af ERT-gruppens udfordringer er at få forskere til at takke ja til hjælpen, for det er ikke altid lige nemt.

- Vi kan være med til at rykke en ansøgning fra at ligge under stregen til at blive bevilget. Derfor er det også vigtigt for os at sige, at vi ikke blot leverer tekster tilbage til forskerne fyldt med røde streger, de selv skal rette op på. Nej, vi kommer faktisk også med konkrete løsningsforslag og idéer til, hvilken kontekst der kan sætte forskningsområdet i det bedste lys, siger Marie Grimstrup. 

Det er langt fra alle forskere, der har lyst til at lukke teamet ind i en samskrivningsproces. Derfor må ERT-teamet bruge meget tid på at forklare, hvad de kan bidrage med:

-  Det er nogle følsomme processer. Vi skal føle os frem til, hvad forskeren er med på, og det kræver tillidsopbygning, siger Marie Grimstrup.

Den tillidsopbygning må siges at være lykkedes i forløbet med Melih Kandemir, der anbefaler andre forskere at bruge ERTs hjælp:

- Jeg kan roligt sige, at jeg er blevet meget dygtigere til at skrive ansøgninger nu, end jeg var, før jeg arbejdede i tæt proces med Marie. Forløbet har gjort, at jeg er blevet skarpere til at se betydningen af min egen forskning, mens jeg også er blevet mere præcis i planlægningen af, hvilke ressourcer der kræves i mine projekter,  siger Melih Kandemir.