Skip to main content
DA / EN
Åbent Hus

Færre gæster til Åbent Hus 26. februar

På Campus Odense blev Åbent hus afviklet med god stemning blandt gæster, studerende, forskere og undervisere. Dog var der et betydeligt fald i antallet af gæster i forhold til 2020.

Af Trine Søndergaard, , 15-03-2022

I alt 1761 besøgte SDU Odense, hvilket er en tilbagegang på 43 procent.

Susan Traun fra SDU Studieservice er projektleder for Åbent Mus, og hun lister flere mulige årsager til det lave besøgstal:

– Det kan skyldes, at nogle stadig er bekymrede for smitte med Covid-19. En årsag kan også være, at Aarhus Universitet havde u-days samme dag. Men det kan også skyldes, at vi begynder for alvor at kunne se, at vi er påvirket af faldende ungdomsårgange i regionen, siger Susan Traun.

Outreachkoordinator på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Lilian Skytte, oplevede dog ikke et fald i antallet af besøgende til Åbent Hus hos Naturvidenskab:

– Det var skønt at kunne møde ansøgerne ansigt til ansigt igen, og de stillede mange gode spørgsmål. Især var der en del, som spurgte om kombinationer med sidefag. Deltagermæssigt var vi på niveau med 2020. Vores rundvisninger havde alle omkring 40 deltagere, og vores stande var velbesøgte hele dagen, siger Lilian Skytte.

Se billeder fra dagen herunder:

Redaktionen afsluttet: 15.03.2022