Status: Fakultetets 2025-strategi afløses af 2030-strategien

Når dekan Marianne Holmer kigger tilbage på fem år med en 2025-strategi, er det med en vis grad af tilfredshed.

Meget er lykkes. Fakultetet befinder sig et godt sted - og ser man fremad, er der tegn på, at det er på vej til at blive endnu bedre.

- På nogle få år er vi gået fra at hjemtage 150 millioner kroner om året i ekstern finansiering til at hjemtage over 300 millioner sidste år. Allerede i 2025 ser vi ind i at nå de 400 millioner, siger Marianne Holmer.

Det er et tal, som er til at tage at føle på. Men for dekanen er de bagvedliggende aspekter lige så interessante.

Forskningsstrategien

- Det er det, at vi har skabt fokus på bestemte ting, hvor vi har brug for at fakultetet rykker sig. Det er det vi skal med strategien. Vi har sat nogle rammer, der indbyder til idéer og initiativer fra medarbejderne, siger hun.

Sammen har fakultetets ledelsesgruppe fundet et fælles fokus og prioriteret at udvikle fakultetet nedefra og op. Ved at fokusere på de vigtige mål kan man mobilisere de rette mennesker og støtte initiativer, så de kan lykkes.

- Samtidig orienterer vi os i højere grad imod omverdenen. Det har vi gjort uden at gå på kompromis med den dybe faglighed, som kræves for at kunne videreudvikle den ekspertise og excellence, der er til stede i vores forskningsmiljøer, siger Marianne Holmer.

Det har medført internt og eksternt samarbejde via SCC, flagskibsprojekter med OUH, en Cancer Hub, en Quantum Hub, Life Science Fyn og tættere dialog med fonde såsom Novo Nordisk Fonden.

- Vi er i gang med at fremdyrke et strategisk mindset i vores forskningsmiljøer, som har betydet, at vi i dag kan tiltrække mere funding og flere excellente forskere, siger Marianne Holmer.

Her er det særligt værd at bemærke, at fakultetet oplever fremgang i hjemtag af ERC-midler og et stigende antal rekrutteringsgrants.

Sideløbende er der på fakultetet blevet opbygget et Eksterne Relationer Team, fakultetets forskerstøtteenhed, som skaber værdi. Både i pre-award og ansøgningsstøtte, men også med teamets project managers, der er med til at gøre, at man kan håndtere flere og større projekter.

Ligeledes er ledelsen af institutternes forskningsgrupper og sektioner blevet styrket gennem tydeligere fordeling af ansvar mellem institutledere og forskningsledere.. Det har medvirket til, at man arbejder i stærke og gode teams, der understøtter fastholdelsen og giver plads til at dyrke ekspertisen og excellencen, som gør det attraktivt at være en del af fakultetet.

- Det er også en del af det, der gør mig mest stolt over vores fakultet. Vi er helt generelt en god arbejdsplads. Og det er et godt sted at være ansat, mens vi vækster. Stressniveauet er faldet og trivslen gået op i den seneste APV, selvom det har været 5 travle år med vækst og udvikling. Det er noget af det, vi skal holde fast i, når vi kigger frem mod 2030, siger Marianne Holmer.

- Og så skal vi holde fast i at orientere os mere mod omverdenen. Når jeg kigger frem mod 2030, så skal vi være et sted, hvor vores forskning har endnu mere impact og relevans. Vi skal blive endnu bedre til at formidle den værdiskabelse for samfundet, som den naturvidenskabelige forskning medfører.

Uddannelsesstrategien

Fakultetets uddannelsesstrategi har også sat vigtige spor – særligt med en ny pædagogisk ramme og et fokus på de studerendes kompetencer og deres bevidsthed om egne styrker.
Den nye pædagogisk ramme er en vigtig del af fakultetets uddannelsesstrategi, som skal styrke kvaliteten i undervisningen og samtidig sikre, at fakultetet bruger sine ressourcer bedst muligt.

- Rammen er vores tilgang til de studerende og deres inddragelse i undervisningen. Vi har opdateret vores pædagogiske principper, så de i højere grad matcher tiden, og vi har taget hul på en ny måde at tænke undervisning på, siger prodekan for uddannelse Poul Nielsen.

Indsatserne er kun lige begyndt, og derfor er gevinsterne endnu ikke høstet fuldt ud. Men det er en bevægelse, der har skabt grobund for både dialog og engagement blandt underviserne.

- Det er et langt, sejt træk. Men det resonerer hos underviserne, og det er det vigtigste. Vi har taget hul på noget, der kan føre til mange afledte effekter – både i form af bedre undervisning og i måden, vi samarbejder på, siger han.

En vigtig brik i dette arbejde bliver Science Education Hub – et samarbejde mellem NAT, SDU UP og forskere inden for universitetsdidaktik. Hubben kickstartes til efteråret som et forum, hvor vi systematisk arbejder med at udbrede de pædagogiske principper og få dem forankret hos både undervisere og ledere.

- Det fører til en hel masse dialog, også med vores VIP’er, og det er vigtigt. Den pædagogiske ramme skal ikke være noget, vi trækker ned over hovedet på folk, men noget, vi udvikler i fællesskab, siger Poul Nielsen.

Samtidig er fakultetets tilgang til innovation under forandring. Undervisningen skal i højere grad afspejle virkeligheden og stimulere de studerendes evne til at tænke nyt.

- Vi arbejder for, at innovation ikke bare bliver et tillæg men en naturlig del af vores måde at undervise og tænke på, siger han.

Det skal også ruste fakultetets studerende bedre til det arbejdsmarked, de træder ud på. Et generelt behov for de studerende selv og ligeledes en af de store årsager til fakultetets indsats med studerendes kompetencer og bevidsthed herom.

- Det handler ikke kun om viden, men også om at kunne sætte ord på sine kompetencer og forstå, hvordan de kan anvendes i praksis, siger Poul Nielsen.

Det arbejde har blandt andet ført til udviklingen af en kompetenceportefolio – et projekt, der har vokset sig stort og nu bakkes op af Novo Nordisk Fonden.

- Det er en proces, vi først lige er begyndt på, og vi er ikke i mål med de studerende endnu. Det er svært at reflektere over egne kompetencer – især hvis man ikke bliver hjulpet til det undervejs, siger Poul Nielsen. Derfor har vi samlet en gruppe undervisere, som nu bliver klædt på til at tænke kompetencearbejde ind i deres undervisning.

Målet er, at kompetencearbejdet ikke længere skal være noget, der ligger uden for undervisningen, men en integreret del af den. Derfor arbejder fakultetet med at ruste underviserne, så de kan fungere som ambassadører og rollemodeller – både over for de studerende og hinanden.

- Det kræver tid og vedholdenhed at ændre den måde, vi traditionelt har tænkt undervisning på i akademia. Men det er nødvendigt, hvis vi vil gøre vores uddannelser endnu mere relevante og anvendelsesorienterede, siger Poul Nielsen.

Samtidig arbejder fakultetet med at styrke koblingen mellem teori og praksis. Ikke kun gennem virksomhedsprojekter, men også ved at nytænke, hvordan forsknings- og praksisintegration kan finde sted i hele uddannelsesforløbet.

- Vi har fundet ud af, at specialet faktisk er det mest oplagte sted at samarbejde med virksomhederne. Men det kræver, at de studerende er bedre forberedt på den mulighed og møder virksomheder allerede tidligt i uddannelsen. Den forberedelse vil være et fokuspunkt i 2030-strategien, siger Poul Nielsen.

Organisation og mennesker

Et vigtigt spor i fakultetets strategi handler om alt det, der ikke nødvendigvis står i kursusbeskrivelser eller forskningsansøgninger, men alligevel er med til at forme hverdagen. Det handler om det gode universitetsliv.

– Det gode universitetsliv kan tage mange former og se forskelligt ud fra miljø til miljø. Men vi arbejder løbende med at facilitere nogle gode og vigtige drøftelser om, hvad det betyder, og hvordan vi kan fremme det, siger sekretariatschef Niels Kring.

Arbejdet med trivslen foregår lokalt og bliver løftet gennem blandt andet APV-processer og arbejdsmiljøgrupper, hvor der skabes rum for refleksion og udvikling.

– Det er vigtigt, at vi bliver ved med at tale om det. Ikke kun når der er problemer, men som en naturlig del af en arbejdsplads i udvikling. Det handler om at skabe motivation og finde ud af, hvad der kendetegner et godt arbejdsliv, siger han.

Til august samles trådene op i regi af arbejdsmiljøorganisationen. Her skal fokus blandt andet være på, hvordan man kan arbejde konstruktivt og fremadskuende med trivsel og arbejdsglæde.

Sideløbende har fakultetet styrket sit fokus på digitalisering. Et digitaliseringsudvalg er etableret og fungerer som en platform for koordinering og videndeling på tværs af organisationen.

– Vi har fået skabt en struktur med faste møder og en formel organisering, hvor vi kan tale om de digitale forandringer, der fortsat vil komme, og hvordan vi griber dem an. Hvad skal superbrugerne kunne, og hvad er forandringsagenternes rolle? Vi skal sikre, at vi flytter os med udvikling på en holdbar og hensigtsmæssig måde, siger Niels Kring.

- Derfor kommer vi i fremtiden til at samtænke de administrative processer med de digitale understøttelser og arbejde med SDU’s forbedringsmodel på en måde, som passer til netop vores situation på fakultetet, siger han.

Udvalget har allerede haft betydning – for eksempel i forbindelse med overgangen til Workzone, hvor en deltager havde stor erfaring og kunne kvalificere processen.

– Det viser, at vi har kompetencerne på fakultetet, men også at vi skal blive bedre til identificere dem og bruge dem rigtigt, siger han.

Fremover går digitaliseringsudvalget, der udspringer af 2025-strategien, over i drift. Her stiller Fakultetssekretariatet sig i spidsen af opgaven med at drive både den digitale udvikling og arbejdet med samskabelse i tæt samarbejde med institutterne.