Opdateret database sammenligner forskere på tværs af fagområder

Af Mikkel Linnemann Johansson, miklj@sdu.dk, 02-12-2020

Forskningsartiklen A standardized citation metrics author database annotated for scientific field beskriver, hvordan man med standardiseret information om citationer, h-indeks, medforfatterskabsjusteret hm-indeks, citationer af forskningsartikler i forskellige forfatterskabspositioner og en samlet indikator har lavet en database med verdens 100.000 topforskere, der ranglistes på tværs af fagområder.

Nu er databasen blevet opdateret og flere forskere fra SDU NAT er repræsenteret blandt verdens top. Blandt andet er tre fra fakultetet med blandt de 10.000 forskere i toppen ranglisten.

Se hele listen her.

BMB’s professor Ole N. Jensen, der er nummer 8727 på listen, beskriver det som meget tilfredsstillende at figurere i den gode ende af ranglisten.

- Det betyder jo at min forskning igennem 30 år har indflydelse på andre forskere i Danmark og rundt omkring i verden, og at de derfor citerer mit arbejde, siger han.

Alligevel vurderer han selv, at man skal passe på med at stole blindt på denne type ranglister.

Som databasens skabere, Jeroen Baas, Richard Klavans, Kevin Boyack og John Ioannidis, også siger, så er citationsmetrikker både brugt og misbrugt vidt og bredt.

Derfor har databasens ophavsmænd også været særligt påpasselige med behandling og anvendelse af data.

- Det særlige ved denne rangliste er, at der er gjort meget ud af at filtrere data for selv-citationer, og de har korrigeret for de forskellige fagområders udbredelse. Ranglisten er derved så objektiv som muligt, idet den angiver, hvor mange kollegiale citationer en forsker har fået på sine publicerede artikler.

Netop disse hensyn er blandt de overvejelser, som SDU’s bibliotekschef Bertil F. Dorch vurderer er vigtige at have in mente, når man ser på ranglister med forskere.

- Eksempelvis kan der være fagområder eller forskere, der publicerer litteratur, som kun i ringe omfang indekseres i de databaser, der tæller citationer. Der kan også være fagområder, som har forskellige traditioner ift. hvordan og hvad man citerer. Det betyder, at selvom data findes, så er det notorisk svært at sammenligne på tværs af fagområder, forklarer Bertil F. Dorch.

Når alt det er sagt, så mener han alligevel, at man sagtens kan anvende kvantitative opgørelser over citationer m.v. til at danne sig et indtryk, der kan anvendes som basis for en videre undersøgelse og inddragelse af andre relevante parametre og analyser.

Samtidig finder Bertil F. Dorch det tankevækkende, at der er forskere fra SDU på denne liste, som placerer sig flot, når man sammenligner med kollegaer fra andre institutioner, som de normalt ville sammenligne sig med.

- Dette er dog næppe overraskende. Vi ved jo godt, at der er forskere og fagområder på SDU, der er helt i verdensklasse, når man sammenligner med tilsvarende områder ved andre universiteter, siger Bertil F. Dorch.

Ole N. Jensen glæder sig ligeledes over, at opgørelsen dokumenterer, hvordan både dansk forskning og forskning fra SDU er med i frontlinjen på det højeste internationale niveau.

- Men opgørelsen fortæller ikke alt, siger han.

- Et godt eksempel er Jens Christian Skou (1918-2018), der modtog Nobelprisen i kemi i 1997. Han rangerer ”kun” som nummer 55.648 på denne liste, men han er en af de få forskere, der har modtaget det højeste udmærkelse indenfor videnskaben. Han fik Nobelprisen ca. 40 år efter sin opdagelse af det livsvigtige protein, natrium-kalium-pumpen, som opretholder saltbalancen i vores celler. Det var selvfølgelig en anden tid med færre publikationer og ingen computere, men dette eksempel viser at originalitet, tålmodighed og faglig dygtighed er det allervigtigste for en forsker, slutter Ole N. Jensen.