Skip to main content
DA / EN
Nytårskur

Stress, hjemmearbejde og relationer til erhvervslivet var temaer til nytårskuren

Til receptionen var der også musik fra et lokalt folkemusikband, snacks og champagne.

Af Marie Hohnen, , 24-02-2022

Der er mange ting ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, som Jens Ringsmose, rektor ved SDU, er imponeret over, sagde han i sin tale til dette års nytårskur, der blev afholdt tirsdag.

Den forbedrede APV-undersøgelse og fakultetets evne til at bringe eksterne midler hjem var bare nogle af de ting, han nævnte som eksempler.

- Hvad jeg ikke er så imponeret over, er jeres indflydelse på mine børn. Jeg har en søn og to døtre. Jeg troede, de ville finde sig til rette på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Men de har andre planer. Min 19-årige søn har besøgt SDU for nyligt, og han vil gerne studere kemi. Min 17-årige datter vil studere kemi eller biologi, sagde Jens Ringsmose.

- Så nu er der bare mine 14-årige datter tilbage – hold fingrene fra hende, sagde han og høstede grin fra publikum.

Arbejde fysisk og online

Marianne Holmer, dekan, Det Naturvidenskabelige Fakultet, roste også den seneste APV samt fakultets succes med at bringe eksterne midler hjem i sin tale. 

Hun kastede også lys over nogle af de strategiske fokusområder for 2022, som bl.a. handler om at reducere stress for både medarbejdere og studerende. Hun understregede desuden, hvordan 2021 og corona har banet vejen for nye måder at arbejde på. 

- Som et resultat af vores erfaringer med at arbejde hjemmefra under diverse lock downs kommer vi til at have et fokusområde i år, der handler om at se på, hvordan arbejdspladsen kan se ud i fremtiden med fokus på at arbejde online og fysisk, sagde Marianne Holmer. 

Samarbejde med industrier 

I uddannelsesstrategien er et af fokusområderne for fakultetet at formindske arbejdsløsheden blandt dimittender ved at skabe tættere bånd til fremtidige arbejdsgivere:

- Vi vil gerne skabe tættere bånd til dem, der ansætter vores dimittender som industrier, den offentlige sektor, NGO’er osv. Vi planlægger et seminar om dette, og så vi vil gerne diskutere hvordan dette kan gøres i praksis sammen med jer, fordi I har meget viden om dette, sagde Marianne Holmer.

Mellem talerne spillede det lokale Odense-band Strawberry Blonde livemusik, og receptionen sluttede med frugt, kage og champagne. 


Redaktionen afsluttet: 24.02.2022