Skip to main content
DA / EN
Nyhedsbrev

Røde T-shirts, vejvisning, drømme, begejstring og lilla fjer

Studiestart på Naturvidenskab 2017.

”Oink - Oink.” Det var de få ord, den mystiske påfugl (pavo tutori) havde på hjerte. Endda på en dag hvor 464 forventningsfulde nye studerende blev budt godt og grundigt velkommen til Naturvidenskab.

Det blev de af NATs altid veloplagte studievejledere og af dekan Martin Zachariasen, som talte om drømme og begejstring, mens 61 tutorer leverede et show, der kunne have gjort sig på en international grandprix-scene. Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, bød velkommen til den fynske hovedstad med en 2-minutters video - måske allerede i kommunalvalgsstemning med den interessante sætning: ”Fællesskab, det er noget vi giver til hinanden.”

Og den påfugl. Nyhedsbrevets udsendte forsøgte forgæves at få et meningsfuldt interview med det fjerklædte dyr, men redaktionen besluttede kort før deadline, at årets studiestart også kan formidles i billeder:

Redaktionen afsluttet: 31.08.2017