Skip to main content
DA / EN
Nyhedsbrev

Hvordan en lille rejsebevilling førte til internationalt samarbejde

Stærke bånd mellem Griffith University i Australien og SDU.

Det hele begyndte, da to australske forskere fik en lille rejsebevilling til at besøge Nordisk Center for Jordens Udvikling på Biologisk Institut.

Under besøget, der fandt sted i 2016, opdagede Dr. Will Bennett fra Environmental Futures Research Institute, Griffith University, at han og professor Don Canfield deler en fælles interesse for spormetallers geokemi.

Nu har de fået en bevilling på AU$ 327.000 (DDKK 1.554.000) af det australske forskningsråd, så de kan fortsætte samarbejdet.

- Det er en bevilling, der vil bidrage til en stærk relation mellem Griffiths og SDU's forskere, siger Dr. Bennett.

Bevillingen gives til projektet Unravelling vanadium biogeochemistry in modern marine sediments to trace ancient oxygen, og projektgruppen omfatter desuden professor Enzo Lombi fra University of South Australia.

Projektet vil inddrage det australske forskningsfyrtårn, The Australian Synchrotron, for nærmere at undersøge vanadium-berigelse i moderne marine sedimenter. Det ultimative mål er at bruge denne viden til at opnå en bedre forståelse af, hvordan ilt udviklede sig tidligt i Jordens historie.

- Dette vellykkede samarbejde var aldrig var kommet i stand, hvis ikke jeg havde fået muligheden for at rejse til Danmark og mødes med forskerne på SDU. En lille investering set i lyset af, at den nu har resulteret i et betydeligt internationalt samarbejde, som vil lede til spændende forskningsresultater, siger Bennett.


Redaktionen afsluttet: 18.12.2017