Disputats om medicinske måleinstrumenter

Af Tomas Homburg, thomburg@health.sdu.dk, 23-01-2025

Når man udvikler et nyt instrument til at måle sundhedsdata, som for eksempel blodtryk eller lungekapacitet, skal det testes, inden det tages i brug. Oke Gerkes disputats drejer sig netop om, hvilke metoder der kan benyttes til test af nye instrumenter inden for sundhedsområdet, inden de bør tages i brug.

Testen skal vise, at det nye instrument er mindst lige så præcist som det gamle. Grunden til at man overhovedet udvikler nye måleinstrumenter inden for den medicinske verden er enten af få mere præcise målinger, udvikle billigere måleinstrumenter eller ikke mindst, at udvikle måleinstrumenter der giver mindst mulige gener for patienten.

Selvom der kan være små forskelle mellem målinger fra de to instrumenter, der skal måle det samme, er det vigtigt at sikre, at disse forskelle ikke påvirker patientens behandling. En måde at undersøge dette på kan vises i en graf, kaldet et Bland-Altman plot. Grafen viser, hvordan målingerne fra de to instrumenter hænger sammen, og hvor store forskelle man kan forvente.

Den første del af afhandlingen ser nærmere på Bland-Altman plots og undersøger:

• Hvad forskere skal beskrive i deres rapporter for at gøre deres undersøgelser tydelige, nemme at forstå og reproducerbare.
• Hvordan man kan regne ud, hvor store forskellene er, hvis resultaterne ikke fordeler sig jævnt.
• Hvordan Bland-Altman plots er blevet brugt i forskningen siden 1986, især til at måle forkalkninger i hjertets blodårer (kaldet Agatston-score).

Den anden del af disputatsen handler om Agatston-scoren, der viser risikoen for hjerte-kar-sygdom. På baggrund af danske data fra DANCAVAS-studiet har forskerne lavet referencekurver, der viser, hvordan mænd og kvinder i alderen 50-75 år typisk ligger. Læger kan bruge referencekurverne til at vurdere en patients risiko for at blive syg ved at sammenligne deres score med andre på samme alder.

Den sidste del af afhandlingen ser på, hvordan man bedst kan finde en grænse, der skelner mellem syge og raske, når man bruger nye tests, til for eksempel blodprøver.

Hele dette forskningsområde hører hjemme i diagnostisk forskning. Afhandlingen er relevant for både brugen af nye medicinske måleinstrumenter og kunstig intelligens algoritmer, der holder sit indtog i klinisk praksis i stigende grad.