Skip to main content
DA / EN
SDU Bevæger Sig

Pop-up i Winsløwparken: Få en gratis træningselastik - og lær at træne intelligent

Er du øm i nakke, skuldre og ryg? Så er det måske tid til lidt intelligent træning. SDU Bevæger Sig står klar i Winsløwparken i starten af februar for at hjælpe dig i gang.

Af Bente Kjær, 06-01-2023

Intelligent træning er en pakke af korte og nemme øvelser målrettet dig, der har et stillesiddende arbejde.

Øvelserne hjælper med at forebygge skader og smerter, særligt i nakke, ryg og skuldre - og du kan lave dem ved dit bord i dit almindelige tøj.

Den 2. februar vil det være muligt at høre mere om konceptet, når SDU Bevæger Sig laver en pop-up i Winsløwparken.

Her kan du få:

  • En gratis træningselastik, så du kan komme i gang.
  • Billeder af øvelserne lige til at hænge op på kontoret til inspiration.

Det foregår ved:

  • Kantinen i WP 19 den 2. februar fra kl. 11:00 til 13:00 – eller til alle elastikker er væk.
Intelligent træning

SDU Bevæger Sig har sammen med Forskningsenheden for Fysisk Aktivitet og Sundhed i Arbejdslivet fokus på at udbrede kendskabet til Intelligent træning blandt SDU's mange ansatte.

Læs mere om konceptet Intelligent træning her.

Om SDU Bevæger Sig:

SDU Bevæger Sig' er et Citizen Science-projekt, der skal bidrage til at skabe en kultur med mere bevægelse i hverdagen for ansatte og studerende på SDU.

Projektets formål er dels at øge opmærksomheden på vigtighed og effekter af bevægelse i løbet af studie- og arbejdsdagen og dels at skabe rummet til flere bevægelsesaktiviteter.

Læs mere om SDU Bevæger Sig her.

Redaktionen afsluttet: 06.01.2023