Årets underviser på SUND 2025
Martin Wirenfeldt Nielsen er Årets Underviser på SUND 2025
Martin Wirenfeldt Nielsen modtager prisen som Årets Underviser 2025 for sin engagerede og inspirerende undervisning. Han er udvalgt blandt seks nominerede undervisere fra hele fakultetet – og er nu også kandidat til SDU’s Undervisningspris.
Martin Wirenfeldt Nielsen fra medicinuddannelsen i Esbjerg er kåret som Årets Underviser 2025 på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Han fik overrakt den glædelige nyhed af dekan Ole Skøtt, da han – til sin store overraskelse – blev afbrudt midt i et møde i Esbjerg. Se øjeblikket herunder:
Seks stærke kandidater
De seks kandidater til prisen er indstillet af studerende fra de respektive studienævn, og udvælgelsen afspejler en stor faglig bredde og stærk undervisningsindsats på hele fakultetet.
Med titlen Årets Underviser følger også en nominering til SDU’s Undervisningspris, der bliver uddelt ved universitetets årsfest senere på året.
De nominerede var:
- Jesper Roed Sørensen – audiologi
- Louise Sandal – idræt og sundhed
- Sune Hougaard Nielsen – klinisk biomekanik
- Sigurd Broesby-Olesen – medicin i Odense
- Martin Wirenfeldt Nielsen – medicin i Esbjerg
- Anne Sophie Oxholm – masteruddannelsen i kvalitet og ledelse (MPQM)
Tillykke til Martin – og til alle de nominerede
Prisen som Årets Underviser er en stor anerkendelse af det daglige engagement i undervisningen.
Et stort tillykke til Martin – og en varm tak til alle de nominerede for deres vigtige bidrag til uddannelserne på SUND.