Skip to main content
DA / EN

Health Innovation Day

Sæt kryds i kalenderen: Health Innovation Day 2026

En dag for alle, der vil være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen.

Af SUND Kommunikation, 18-12-2025

Hvordan kan forskning og innovation bidrage til at løse sundhedsvæsenets store udfordringer og skabe reel værdi for samfundet?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet for SDU Health Innovation Day 2026 d. 28.januar – en inspirerende dag, hvor vi samler kræfterne på tværs af fag, sektorer og organisationer.

Health Innovation Day er en unik mulighed for at møde forskere, klinikere, erhvervsledere og beslutningstagere, som alle arbejder for en mere innovativ og bæredygtig fremtid i sundhedssektoren. Dagen byder på en række engagerende oplæg og diskussioner, der sætter fokus på samarbejde, idéudvikling og konkret impact.

Formiddagen begynder med opløftende keynotes om tendenser og muligheder inden for sundhedsinnovation. Herefter får du indsigt i perspektiver fra investorer og iværksættere – og mulighed for at møde vinderen af SDU’s Innovationspris 2025. Du kan også høre oplæg om industrisamarbejder, spin-outs og hvordan forskning kan få politisk gennemslagskraft.

Efter frokost får vi besøg af blandt andet Innovationsfonden og Novo Nordisk Fonden til en paneldrøftelse med to institutledere om innovation, pathway to impact og samfundspåvirkning – og om hvad de nye krav og forventninger betyder for excellence-begrebet. Drøftelsen modereres af professor Mickael Beck, og vi forventer en debat der blidt puffer til den kulturforandring som også CoARA bedrager til.

Uanset om du er forsker, iværksætter eller arbejder med beslutningstagning i sundhedsvæsenet, er Health Innovation Day stedet, hvor du kan hente ny viden, udvide dit netværk og blive inspireret til at tænke nyt.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet er vært, og alle interesserede fra SDU, Region Syddanmark, erhvervslivet, organisationer og øvrige aktører er meget velkomne.

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.
Tilmeld dig her:
https://www.conferencemanager.dk/https259914-sduconferencemanagerdkhtmlfrontpagenomenu/conference

Health Innovation Day 2026

  • Dato og tid: Onsdag den 28. januar 2026 kl. 09.00 – 14.00
  • Sted: Syddansk Universitet
    Campusvej 55, 5230 Odense, Auditorium U300
     
Redaktionen afsluttet: 18.12.2025