Skip to main content
SDU Bevæger Sig

Salsa, floorball og ludobasket – deltag i Månedens aktivitet

SDU Bevæger Sig inviterer alle ansatte på SDU til Månedens aktivitet, som i løbet af efteråret byder på salsa, floorball og ludobasket.

Af Bente Kjær, 12-09-2022

I løbet af efteråret kan du som ansat på SDU deltage i ”Månedens aktivitet” den sidste tirsdag i hver måned.

SDU Bevæger Sig skaber rammerne, du skal blot tilmelde dig og møde op.

Så riv et par timer ud af arbejdsdagen og tilmeld dig ”Månedens aktivitet” – du finder information og links til tilmelding nedenfor.

Vi gør opmærksom på, at der er opbakning fra SDU's ledelse til, at alle ansatte på SDU deltager i aktiviteter fra SDU Bevæger Sig i det omfang, den enkelte medarbejders arbejdsopgaver tillader det.


Tirsdag den 27. september: Ludobasket

Kom og prøv ludobasket, som kombinerer dit boldøje med dine strategiske ludoevner - og en smule held. 

Vi spiller ludobasket på følgende tidspunkter:

Tilmeldingsfrist: Mandag den 26. september klokken 23:30.

Sted: Hal 1 ved IOB, Campus Odense.


Tirsdag den 25. oktober: Salsa

Kom og dans salsa. Du bliver guidet af dygtige Nicola, som underviser i Odense Salsaforening.

Vi danser salsa på følgende tidspunkter:

Tilmeldingsfrist: Mandag den 24. oktober klokken 23:30.

Sted: Bevægelsessalen ved IOB, Campus Odense.


Tirsdag d. 29. november: Floorball

Kom og spil floorball (hockey). Der er plads til alle uanset, om du er øvet eller begynder. 

Vi spiller floorball på følgende tidspunkt:

Tilmeldingsfrist: Mandag den 28. november klokken 23:30.

Sted: Hal 1 ved IOB, Campus Odense.


Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til Månedens aktivitet er du velkommen til at kontakte SDU Bevæger Sig.

Kontakt SDU Bevæger Sig på sbs@sdu.dk

Bevægelsesdag 2022

Husk, at SDU Bevæger Sig holder den årlige Bevægelsesdag torsdag den 13. oktober for alle ansatte på SDU. Tilmeldingen er åben.

Tilmeld dig Bevægelsesdagen 2022 her.

Om SDU Bevæger Sig

SDU Bevæger Sig' er et Citizen Science-projekt, der skal bidrage til at skabe en kultur med mere bevægelse i hverdagen for ansatte og studerende på SDU.

Projektets formål er dels at øge opmærksomheden på vigtighed og effekter af bevægelse i løbet af studie- og arbejdsdagen og dels at skabe rummet til flere bevægelsesaktiviteter.

Læs mere om SDU Bevæger Sig her.

Redaktionen afsluttet: 12.09.2022