Skip to main content

Samtykke

Her kan du læse om hvad samtykkeerklæringer er

Et samtykke er en frivillig accept fra en person om, at du må behandle de oplysninger, som du indhenter  om personen. Du skal indhente samtykkeerklæringen hos personen før du påbegynder behandling af personoplysningerne. 

Krav til samtykke

Dokumentationskrav

Der er krav om, at du kan dokumentere, at du har indhentet et samtykke til din dataindsamling.

Du kan læse mere på Datatilsynets hjemmeside  om dette.

Som ansat på SDU er du selv ansvarlig for at få journaliseret samtykket i Acadre på det pågældende projekt.

Som studerende er  du selv ansvarlig for at opbevare de samtykker, som du har indsamlet. 

Et samtykke skal kunne svare på følgende:

  • Hvem har givet samtykke?
  • Hvornår og hvordan er samtykket blevet givet?
  • Hvad har den enkelte samtykket til?  

Et samtykke skal være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt.

Formuler dig i sammenhængende tekst og i et neutralt sprog, så den er letlæselig for og tilpasset den, der skal skrive under (den registrerede).
Ved onlineversioner er det ok med et felt, hvor man kan klikke “accepter”.

Regler for tilbagekaldelse af et samtykke

Et samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage af den der har givet sit samtykke.

Hvis et samtykke tilbagekaldes, skal behandlingen af oplysninger om den registrerede bringes til ophør, hvis oplysningerne ikke kan behandles på et andet grundlag.

En tilbagekaldelse af et samtykke har ikke tilbagevirkende kraft. Derfor påvirker tilbagekaldelsen ikke den behandling af oplysninger, der er sket forud for tilbagekaldelsen. 

 

Samtykke i forbindelse med billeder og video i forbindelse med arrangementer eller situationer, hvor der tages billeder eller videoer til hjemmeside og SoMe

Som udgangspunkt må billeder fra arrangementer og af enkeltpersoner deles på hjemmeside og sociale medier, hvis personen/personerne, som er afbilledet er informeret om:

  • Hvor og hvordan billedet bruges
  • At de til enhver tid kan få billedet fjernet igen

Vær opmærksom på, at det skal være aktiviteten eller situationen, som er det egentlige formål med billedet. Hvis det er en enkeltperson, som optræder på billedet, så kan et underskrevet samtykke være en god ide.

 

Billeder med følsomme oplysninger. Det er for eksempel billeder af besøgende hos lægen, billeder af besøgende på en bar eller natklub eller billeder af ansatte på arbejde.

 

 

Før/under:

Deltagerne til arrangementet oplyses om, at der tages billeder til hjemmeside og sociale medier.

Deltagerne oplyses om muligheden for at undgå at komme med på disse billeder, og muligheden for at få billederne fjernet, hvis de senere ønsker det.

Under:

Der tages billeder, hvor aktiviteten eller situationen er det egentlige formål med billedet.

Hvis deltagere ikke ønsker at medvirke på disse billeder, respekteres det.

Efter:

Billederne anvendes på hjemmeside og sociale medier. Billederne fjernes, hvis vi modtager henvendelse om det.

Billederne skal opbevares forsvarligt

 

Personen oplyses om, at billedet tages, og hvor det skal bruges – for eksempel hjemmeside og/eller sociale medier.

En skriftlig samtykkeerklæring kan anvendes.

 

Samtykkeerklæringen journaliseres i Acadre under den sag, som er oprettet til formålet.

Der oprettes en ny sagsmappe pr. år. Samtykket placeres i relevant undermappe.

 

Den, der fotograferer, er ansvarlig for at:

  • Indhente samtykket
  • Journalisere en eventuel samtykkeerklæring i Acadre
  • Slette samtykke i mailform/destruere samtykke i papirform
  • Opbevare billederne forsvarligt
  • Slette billeder samt samtykkeerklæring, hvis samtykket trækkes tilbage

 

Billederne skal opbevares forsvarligt. Det vil sige:

  • På Onedrive, som har adgangskode
  • I hjemmesidesystemets mediebibliotek, som også kræver adgangskode

 

Har du brug for at kunne indsamle samtykke i forhold til foto og video, kan du kontakte SDU RIO for råd og vejledning.

Kontakt SDU RIO på mail: sdu.persondata@sdu.dk 

 

Sidst opdateret: 20.02.2024