DA / EN

Sygdom

Hvis du ikke kan arbejde pga. sygdom, har du ret til fravær. Du skal melde dig syg senest ved arbejdstids begyndelse på første sygedag efter lokale retningslinjer i din afdeling. SDU kan kræve, at du dokumenterer din sygdom med en lægeerklæring, som SDU betaler udgiften til.

Er du syg over en længere periode vil du blive indkaldt til en omsorgssamtale. Samtalen afdækker mulighederne for, hvornår og hvordan du kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen.

Sygdom og ferie

Bliver du syg før eller under din ferie, har du en såkaldt feriehindring og skal dermed ikke afholde din planlagte ferie, medmindre du selv ønsker det.

Der er forskellige regler afhængigt af, om du bliver syg før din planlagte ferie eller under din ferie.

Læs mere om sygdom før og under planlagt ferie her.

Barns sygedage

Afhængigt af hvilken overenskomst du er ansat på, har du som udgangspunkt ret til at holde barnets 1. og 2. sygedag, hvis tjenesten tillader det, og din nærmeste leder har godkendt det.

Læs mere om afholdelse af barnets 1. og 2. sygedag her.

Sygdom i nærmeste familie

Hvis du er ramt af sygdom i din nærmeste familie, har du visse rettigheder. Hvad du præcis har ret til afhænger af lokale aftaler, samt hvem der er ramt af sygdom.

Læs mere om sygdom i familien her.


Sygemelding på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci

På din første sygedag skal du give besked om at du er syg – både via e-mail: fkf@sdu.dk og til din nærmeste leder eller forskningsleder. Det er dog også ok at melde sig syg via sms eller telefonopkald hvis du ikke har mulighed for at sende en e-mail.

Hvis du ikke kan sige noget om, hvornår du regner med at komme på arbejde igen, bør du melde dig syg hver dag i hele sygeperioden, medmindre du aftaler noget andet med din leder.

Hvis du skal have foretaget en operation eller længerevarende behandling, skal du oplyse tidspunktet for sygefraværet til din nærmeste personaleleder, så snart du bliver bekendt med det. Dette er af hensyn til muligheden for planlægning af arbejdet og evt. opgaveoverdragelse.

Autosvar

Husk altid at sætte autosvar på din mail når du ikke er tilgængelig. Du er ligeledes selv ansvarlig for at aflyse eller flytte møder m.m.

Sidst opdateret: 21.11.2025