Tilbagevenden til arbejde efter længere tids sygefravær

Det er vigtigt, at leder og medarbejder eventuelt i samarbejde med jobcentret laver en konkret plan for, hvordan forløbet om tilbagevenden på arbejde skal være. I den forbindelse er det vigtigt, at I sammen forholder jer til: 

Arbejdstid

Aftal antallet af timer og dage, fx tre timer dagligt tre dage om ugen. Aftal derudover hvornår på dagen timerne skal placeres.

Arbejdsopgaver

Afklar hvilke opgaver medarbejderen skal varetage, når han/hun vender tilbage. Det er vigtigt, at arbejdsopgaverne er klart definerede og afgrænsede. Start med noget medarbejderen er sikker på, at han/hun kan. 
Hvis der er opgaver, som sættes i bero eller som i en periode skal varetages af kollegaer, er det vigtigt at tale åbent om det.

Pauser 

Det er vigtigt at tænke pauser ind i selve arbejdsdagen og mellem arbejdsdagene, så medarbejderen løbende oplever, at der er balance i arbejdsliv/fritidsliv og at der er energi til andet end arbejde.

Husk faglighed og kompetencer

Trods sygdom har medarbejderen stadig faglige kompetencer og styrker. Husk at sætte disse i spil. Det betyder meget at blive mødt som en kollega, der har viden og værdi for arbejdspladsen.

Øvrige hensyn 

Aftal om der er behov for at tage hensyn eller foretage tilpasninger på arbejdspladsen, når medarbejderen vender tilbage på arbejde. Det kan fx være afskærmning eller tilpasninger af arbejdspladsen.

Opfølgning 

Aftal hyppige opfølgningsmøder fx hver tredje uge, hvor planen evalueres og eventuelt justeres. Husk også opfølgning, når medarbejder er fuldt tilbage på arbejde fx efter et år.

Det er vigtigt at leder og medarbejder aftaler, hvordan kontakten skal være under sygemelding og under forløbet tilbage til arbejde

Leder og medarbejder aftaler, hvad der skal meldes ud til kollegaer og samarbejdspartnere, og hvem der gør det. 

Vi anbefaler størst mulig åbenhed i forhold til de gener medarbejderen måtte have og som kan påvirke arbejdssituationen. Det kan fx dreje sig om træthed, sårbarhed, hukommelses- og koncentrationsbesvær. 

SDU har en personalepsykolog ansat i SDU HR, som kan kontaktes. 

Betragt jobcentret som en mulig samarbejdspartner. Det er jobcentrets opgave at støtte medarbejderen under sygemelding, og i forbindelse med tilbagevenden til arbejde.

Jobcentret har myndighed til at træffe afgørelser i forhold til bl.a. forlængelsesmuligheder af sygedagpenge/-refusion, fleksjob og førtidspension.

Når der udbetales sygedagpenge/refusion er jobcentret forpligtet til at afholde opfølgningssamtaler med den sygemeldte hver fjerde uge.

Sygedagpenge/-refusion 

Normalt vil ansatte på Klinisk Institut få løn under sygdom. Når der udbetales løn under sygdom har arbejdspladsen mulighed for at søge om sygedagpengerefusion fra kommunen. Sygedagpenge/-refusion kan gives i op til 22 uger med mulighed for forlængelse, hvis medarbejderen fortsat vurderes uarbejdsdygtig og opfylder de generelle betingelser for sygedagpenge. Reglerne om forlængelse af sygedagpenge findes i Sygedagpengelovens § 27. 

Sygefraværssamtale 

Din arbejdsgiver skal afholde første sygefraværssamtale med dig senest fire uger efter din første sygedag. Formålet er at planlægge, hvordan du kan vende tilbage på arbejde. Samtalen kan udsættes fx grundet hospitalsindlæggelse og kan evt. afholdes telefonisk eller pr. mail, da den kun omhandler to simple spørgsmål om varighed af sygemeldingen. Du har ret til at have din tillidsmand eller en bisidder med. 
Opfølgningssamtaler i jobcentret 
Formålet med samtalerne er at afklare, om medarbejderen har behov for støtte til at vende tilbage på arbejde. Samtalerne skal afholdes hver fjerde uge og skal som udgangspunkt holdes i jobcentret, men kan foregå telefonisk, hvis medarbejderen er delvist i arbejde eller er forhindret grundet sin sygdom.

Standby-ordning 

Kontakt med jobcentret er ved sygemelding en forudsætning for at få sygedagpenge. Hvis sygemeldingen skyldes en alvorlig livstruende sygdom, kan kontakten dog sættes på standby. Det betyder, at medarbejderen ikke skal deltage i opfølgningssamtaler i jobcentret. Ved afslutning af behandling eller genoptagelse af arbejde ophører standby-ordningen. 

Ferie 

Så længe medarbejderen modtager sygedagpenge/-refusion, har han/hun ikke ret til at afholde ferie, med mindre der er en klar aftale med jobcentret. Kontakt derfor altid jobcentret, inden det planlægges at holde ferie. Der kan ikke udbetales sygedagpengerefusion under evt. ferie.

Handicapkompenserende foranstaltninger 

Hvis sygdom eller behandling har medført varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, kan jobcentret bevilge hjælp fx i form af arbejdspladsindretning og personlig assistance. 

§ 56 aftale 

Efter raskmelding, og hvis der er en forventning om øget sygefravær, kan medarbejder og arbejdsgiver søge om en § 56 aftale gennem jobcentret. Ordningen giver mulighed for at der kan ydes sygedagpengerefusion fra første sygedag.

Fleksjob 

Hvis jobcentret vurderer, at medarbejderen har betydeligt varigt nedsat arbejdsevne, kan de afklare muligheden for fleksjob. 

Førtidspension 

Hvis medarbejderens arbejdsevne væsentligt og varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv, kan jobcentret afgøre, om der kan bevilliges førtidspension. 

Sociale kapitler 

Virksomheder er via overenskomster forpligtede til at understøtte medarbejderens arbejdspladstilknytning i forbindelse med en sygemelding. Aftaler mellem arbejdsgiver og medarbejder skal være skriftlige blandt andet fordi aftalerne kan have betydning for senere etablering af fleksjob. 

Ovenstående er reformuleret lovstof med henblik på at gøre lovgivningen almindeligt tilgængelig, og teksterne kan derfor ikke anvendes som juridisk grundlag.

1. Vent ikke for længe med at starte op, men start i det små.
2. Overvej hvordan du bruger din energi og tid i dit øvrige hverdagsliv, når du starter på arbejde. 
3. Vær tålmodig og accepter, at der kan være op- og nedture. 
4. Vær realistisk i dine forventninger til dig selv i forhold til at arbejde. Tal evt. med din arbejdsgiver eller sundhedsprofessionelle om det. 
5. Forvent at du bliver nødt til at indgå nogle kompromisser fx i forhold til dine arbejdsopgaver.
6. Husk at alle forløb er forskellige, så vær varsom med at sammenligne dig med andre

• Jobcentret 
• Din fagforening
• Dit sundhedscenter 
• Din egen læge
  
   

1. Vær tålmodig med din medarbejder. Det er vanskeligt på forhånd at sætte tid på hvor lang tid det tager at vende tilbage til arbejde og det tager ofte længere tid, end man forestiller sig.
2. Lav aftaler om kommunikationen med den sygemeldte. Aftal kontaktform (telefonisk, videmøder, personlige møder, mail) for, hvor ofte I skal kommunikere og om hvad. Det gælder både under sygemelding, og når medarbejderen er på vej tilbage på arbejde.  TR kan inddrages ved behov.
3. Lav aftaler om udmeldinger. Aftal med den sygemeldte, hvad der meldes ud på arbejdspladsen og til samarbejdspartnere, samt hvem der gør det. 
4. Reducer usikkerhed om afskedigelse. Mange sygemeldte frygter at blive fyret. Tal åbent med din medarbejder om usikkerheden. 
5. Undgå at sammenligne din medarbejders sygdom med andre. Selvom der er tale om samme sygdom, er der ofte stor forskel på, hvordan sygdommen påvirker det enkelte menneske. Både sygdom, behandling og reaktionen herpå kan være meget forskellig fra person til person, så vær varsom med at sammenligne med andre.
6. Tal med kollegagruppen om, hvordan de påvirkes af, at deres kollega har eller har været syg og tag hånd om reaktionerne. Dette er særligt vigtigt, hvis der er tale om alvorlig og potentielt livstruende sygdom.
7. Kortlæg den sygemeldtes arbejdsopgaver. Meld klart ud, hvordan der skal prioriteres og løses. Afstem løbende med kollegagruppen, hvilke konsekvenser kollegaens sygdom har for deres arbejdsopgaver.

Vil du vide mere, eller har du brug for mere hjælp, kan du kontakte

• HR-afdelingen
• Jobcentret 
• Dansk Arbejdsgiverforening 
• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) 
• Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (Cabi) 
• Patientforeninger
  
   

1. Vær tålmodig med din kollega. Det er vanskeligt på forhånd at sætte tid på, hvor lang tid det tager at vende tilbage til arbejde og det tager ofte længere tid, end man forestiller sig.
2. Spørg ind til din kollega. Afklar om din kollega ønsker at tale om sygdom eller ej og respekter ønsket.
3. Spørg om du kan hjælpe og i givet fald hvordan. Kom gerne med konkrete forslag. Accepter en eventuel afvisning
4. Hvis din kollega gerne vil tale, så vær lyttende.
5. Undgå at sammenligne din kollegas sygdom med andre. Selvom der er tale om samme sygdom, er der ofte stor forskel på, hvordan sygdommen påvirker et enkelte menneske. Både sygdom, behandling og reaktionen herpå kan være meget forskellig fra person til person. 
   

Vil du vide mere eller har du brug for hjælp?

• Nærmeste leder
• Evt. HR-afdelingen på din arbejdsplads
• Sundhed.dk
• Patientforeninger