Du kan selv vælge, hvilket billede der vises af dig på din Pure-profil, dit medarbejderkort, din SDU-mail og i Teams. Følg denne vejledning for at skifte dit billede.
Trin for trin:
- Log ind på SDU Photos.
- Upload dit billede (de fleste formater er tilladt, men det må maksimalt fylde 2 MB).
- Brug redigeringsværktøjerne til at zoome og beskære billedet, hvis nødvendigt.
- Sørg for, at billedet overholder følgende retningslinjer:
- Det skal være et nærbillede, der tydeligt viser dit ansigt.
- Der må kun være én person på billedet.
- Du skal være afbildet forfra, ikke i profil.
- Ansigtet må ikke være dækket af solbriller, slør, langt hår eller andre ting, der skjuler ansigtstræk.
- Under "Billede til web", sæt flueben ved "Jeg accepterer, at mit billede må vises offentligt", så det kan bruges i Pure/Forskerportalen.
Hvis du ikke ønsker at have et billede på din profil, kan du undlade at uploade et eller slette det eksisterende. Bemærk, at SDU har brug for dit samtykke til at vise dit billede offentligt.
Det er frivilligt, om du vil have et billede på din SDU-profil, men kontaktoplysninger vil altid være synlige, selvom du ikke har et billede.
Sidst opdateret: 25.09.2024