Skip to main content
DA / EN

STÅ og undervisning udenfor SEBE

STÅ-opgørelser

Indtægter for undervisning (STÅ) opgøres hvert år ultimo oktober/primo november. Lise gennemgår og kontrollerer, at SEBE får penge for al undervisning i såvel Esbjerg som i andre byer.

Såfremt du underviser eller er vejleder (bachelor/kandidat/HD) ved andre fakulteter og/eller i de øvrige byer, skal vi sikre, at vi får pengene for dette.
Derfor er det vigtigt, at så snart du har haft undervisning eller eksamen ”udenfor SEBE” sender du Lise en mail lab@sam.sdu.dk med en kopi af eksamensprotokollen eller fagets titel, fagkode samt antal studerende til.

Undervisning på andre campusser

Undervisning ud af huset skal inden det finder sted aftales med institutlederen. Der vil efterfølgende blive udarbejdet en kontrakt med det pågældende institut.

Lise skal herefter kontaktes.

Såfremt du har været vejleder for bachelorprojekter, kandidatafhandlinger eller masterafhandlinger, skal du sende en kopi af eksamensprotokollen eller fagets titel, fagkode til Lise, som også skal have oplyst antal opgaver og antal studerende.

Såfremt du har haft en del af et fag/undervisning ”Ud af huset”, som vi ikke har talt om (ikke var planlagt), må du meget gerne komme forbi Lise - så vi får tjekket, om vi har fået delt STÅ’en eller sendt en regning for dette. 

Såfremt du har været intern censor (IKKE HD) for andre institutter end SEBE, har Lise brug for oplysninger om: Hvor – hvornår – fagkoden - antal studerende – eksamensform m.m. (gerne en kopi af eksamensprotokollen), så vi kan få sendt en regning til det andet institut.

Sidst opdateret: 11.05.2022