Som modulansvarlig vil man have løbende kontakt med studiesekretærerne Janne Krogh og Sabine M. Talbot, SDU i Esbjerg. Janne og Sabine er os behjælpelige med store dele af det administrative arbejde med planlægning og gennemførelse af undervisningen og afholdelse af eksamen. Dette er specificeret i den generelle guide for modulansvarlige. Derudover er man som modulansvarlig altid velkommen til at kontakte SIF's undervisningskoordinator Louise Eriksen.
Det centrale studiesekretariat består af:
- Studiesekretær Janne Krogh, tlf.: 6550 4216. Jannes ansvarsområde er undervisningsplanlægning, blackboard, studienævnssekretær.
- Studiesekretær Sabine M. Talbot, tlf.: 6550 4215. Sabines ansvarsområde er afvikling af undervisningsevaluering og eksamener (herunder bachelorprojekter og specialer).
Brug af Problem Based Learning og Blackboard
På SUND/SDU undervises der generelt med basis i Problem Based Learning (PBL). Det er dog ikke et krav at al undervisning gennemføres som PBL.
På SDU anvendes e-learnings-systemet Blackboard. Via dette system kan den modulansvarlige bl.a. gøre information og materiale tilgængeligt for de studerende samt kommunikere med de studerende. Den modulansvarlige er ansvarlig for at opdatere Blackboard.