Skip to main content
SDU's årsfest

Æresalumneprisen 2024

Prisen som årets æresalumne 2024 går til forfatter Solvej Balle.

Solvej er uddannet cand.mag. i Filosofi fra SDU og er en af sin generations betydeligste og mest originale forfattere. Siden debutromanen Lyrefugl (1986) har hun skrevet en lang række meget anmelderroste værker inden for forskellige genrer. Det store gennembrud kom med fortællekredsen Ifølge loven. Fire beretninger om mennesket (1993), som er oversat til en lang række sprog. Solvej Balle har modtaget adskillige udmærkelser og priser for sit forfatterskab og blev i 2009 tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Senest har hun skrevet de første fem bind i syvbinds-værket Om udregning af rumfang (2020ff.), som allerede er oversat til en lang række sprog. I 2022 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris for de første bind i serien, og i 2023 fik hun Kritikerprisen for bind 4 og 5. Solvej er en flittig gæst på SDU; bl.a. har hun deltaget i Litteraturvidenskabs årlige festival, arrangeret af studerende.

Solvej Balle

Sidst opdateret: 25.10.2024