Mindeord for Jørgen Gleerup

Jørgen Gleerup var ansat på Syddansk Universitet i mange år, indtil han gik på pension i 2017. Skræddersønnen fra Assens, mag.art. i litteratur Jørgen Gleerup bidrog gennem årene til at udvikle uddannelser, tænke ellers adskilte fag og vidensområder sammen og begejstre de studerende, kolleger og mennesker, han kom i berøring med.

Tilbage i 70'erne og 80'erne bidrog han som redaktør og forfatter til skriftserien Dansk kulturhistorie og bevidsthedsdannelse 1880-1920, hvor der udkom en snes bind.

En kort overgang var han forstander på Samsø Folkehøjskole, inden han vendte tilbage til universitetsverdenen. Her var han bl.a. med i ideudviklingen af uddannelsen Kulturarbejde og Formidling i slutningen af 80'erne. En uddannelse der senere udviklede sig til Kulturstudier. Forstanderjobbet udviklede hans interesse for organisation og ledelse. Han arbejdede bl.a. som organisationskonsulent og samtidig var han engageret i at udvikle suppleringsuddannelsen Kommunikationsplanlægning og organisationskultur, som senere blev et tilvalgsspor i organisationskultur på uddannelsen Kultur og Formidling.

Jeg lærte ham at kende som studerende. Da jeg blev færdig som studerende, redigerede vi sammen en bog om gymnasiet. Her sad vi ofte på hans kontor og pulsede løs på cigaretter, imens vi talte solen sort. "Når vi går ud herfra, kan vi ikke huske noget, der er sådan den gode samtale er." Og det er nok ikke kun mig, der haft mange gode opløftende samtaler med Jørgen Gleerup gennem årene, hvor det var svært at huske præcist, hvad der blev talt om.

I midten af 90'erne udviklede han også den åbne uddannelse Oplysningens Kultur, samtidig med at han var en skattet foredragsholder på gymnasier, skoler og folkelige foreninger. Han varetog desuden i en del år jobbet som lyrikanmelder ved Fyens Stiftstidende. Det var også i de år, han var min Ph.d.-vejleder.

I år 2001 drog han til Kolding og blev leder af Institut for Pædagogisk Forskning og Udvikling (IPFU) og gjorde mig til souschef, selv om det nu aldrig var en titel, der stod på døren. En række af regionens seminarier understøttede gennem kontingentbetaling initiativet og fik på den måde adgang til nye samarbejdsmuligheder. De første år kørte vi sammen i bil til Kolding. Imens vi flittigt diskuterede strategier og udviklingsmuligheder. Herved blev en lang tur kort. Da de såkaldte University Colleges blev dannet i 2008, blev det så småt enden på tiden i Kolding.

Efter Kolding-tiden blev Jørgen Gleerup ansat på halv tid på UC Syd, hvor han varetog strategiske opgaver, samtidig med han var halv tid i Odense på det daværende Institut for Kulturvidenskaber. De sidste år var han på fuldtid i Odense og underviste på kandidatuddannelsen pædagogik.

Jørgen Gleerup var en uortodoks forsker, hvis fortjeneste ikke var en masse engelsksprogede artikler i højt profilerede internationale tidsskrifter, som kun få læser. Han gjorde sig heller ikke umage med at grave dybt i forskningsfelter og gengive alt om, hvad der var skrevet om et emne og på den måde bidrage med fodnoter til historien. Til gengæld besad han en evne, som er svær at finde i den akademiske verden nu om dage. Han formåede at tænke teorier, begreber og traditionelt adskilte vidensområder sammen. Indimellem kunne det tangere eklekticisme, men ofte fremstod det synteseskabende, holistisk og originalt. Nye perspektiver og overraskende og inspirerende forbindelser dukkede op.

Hans helt store fortjeneste var hans mundtlige færdigheder. Gennem foredrag og undervisning formåede han at begejstre og engagere studerende og tilhørere, så man oplevede, at man var på en rejse sammen. Jørgen Gleerup nærede forkærlighed for Grundtvig og Kold, hvor oplivelse kommer før oplysning. Grundtvigs begreb om det historiske-poetiske var ligeledes en ledetråd. Han bandt ukompliceret fortid og fremtid sammen, krydret med personlige anekdoter og med evnen til at inddrage tilhørerne og deres spørgsmål, så man følte sig mere som aktiv deltager end som en passager på rejsen.

Hans forskning spændte over litteratur- og kulturhistorie, folkeoplysning, voksenuddannelse, organisationskultur, viden- og emergensteori, pædagogik og uddannelsesstudier. Det kan synes som en lidt ujævn akademisk karriere, men var et udtryk for hans akademiske nysgerrighed, hvor han konstant var på farten efter ny indsigt og erkendelse. Hvis han skulle starte forfra, ville han vælge pædagogisk filosofi, fortalte han i slutningen af sin karriere. Især i de sidste arbejdsår stod det område ham nær.

Jørgen Gleerup udgav i alt 19 bøger og antologier, dertil kom mindst 100 artikler og bogkapitler. Hans mest ambitiøse bog var nok bogen Svendborg Organisationskultur som læreproces og kommunikation. Svendborg Fingarveri 1931-1990 , hvor han videreudviklede organisationskulturstudier med afsæt i kommunikations- og læringsteori.

Derudover bidrog han til udviklingen af teorier om viden og emergens bl.a. med afsæt i Gregory Bateson og Hans Otto Scharmer. Artikler og antologier, han var med til at skrive og redigere i Kolding-årene, hvor han bl.a. nød godt af et ligeværdigt, udogmatisk og inspirerende samarbejde med folk fra lærer- og pædagogseminarieverdenen.

Hans mest populære bog var til gengæld den lille formidlingsperle Opbrudskultur , der kom i 1991, og som nåede at komme i syv oplag. Det sidste i 2001. Foredragene om opbruddets kultur var så populære, at jeg i flere år dublerede ham med de foredrag, han ikke selv kunne nå at holde. Jeg var lige blevet færdig med min uddannelse og havde aldrig prøvet at holde foredrag for en større forsamling før. "Det kan du sagtens klare," sagde han. På den måde udviste han ofte en imponerende tillid til studerende og de folk, han omgav sig med, der gjorde, at man voksede med opgaven og fik tro på evne evner.

Med Jørgen Gleerups død er et nysgerrigt renæssancemenneske med akademisk udsyn, folkelig appel, og med appetit på at oplive og oplyse de mennesker, han var i berøring med, forsvundet.

Lektor Finn Wiedemann, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab.