Campus Connect
Nyt tiltag styrker dit kollegiale netværk
’Campus Connect’ giver dig som ansat på Syddansk Universitet mulighed for at danne nye forbindelser og få nye perspektiver på tværs af SDU.
Vil du gerne udvide dit netværk, finde ny inspiration i hverdagen eller bare nyde en god samtale på en gåtur med en kollega?
Campus Connect er et nyt tilbud til alle ansatte på SDU – uanset stilling, fagområde eller campusby. Konceptet stammer fra universitetet KU Leuven i Belgien, hvor det kaldes 'Kollegadating'. På SDU har vi taget idéen til os og givet den navnet 'Campus Connect'.
Du bliver matchet med en kollega ud fra korte spørgsmål om, hvilken samtale du gerne vil have. I aftaler selv tidspunktet og går en tur sammen, hvor samtalen kan gå i alle retninger.
Det kan eksempelvis være relevant for dig, der ønsker sparring eller ny inspiration – eller bare en god samtale. Eller måske er du ny på SDU og vil gerne lære stedet og dine kollegaer bedre at kende. Omvendt kan du også være garvet på universitetet med ønsket om at hjælpe nye kollegaer godt i gang - eller noget helt andet.
I et møde med en ukendt kollega er det svært at vide på forhånd, om samtalen flyder fra starten, så for at hjælpe lidt på vej finder du på informationssiden om Campus Connect samtaleinspiration, fx spørgsmål om faglighed, arbejdsliv og passionen i dit arbejde — perfekte emner til at kickstarte meningsfulde dialoger.