Skip to main content
DA / EN

EPICUR

EPICUR Staff Week i Odense 20.-22. oktober 2026

Tre dage med fokus på at designe undervisning, der styrker studerendes værdiskabelse i arbejdsliv og samfund.

SDU er vært for EPICUR Staff Week:FromTeachingto Impact - Designing Education that Empowers Students to Create Value in Workplace and Society fra 20. til 22. oktober 2026 i Odense.

Staff week henvender sig til undervisere og uddannelsesudviklere, der ønsker at styrke den praksisnære relevans i deres kurser og arbejde systematisk med sammenhængen mellem læringsmål, læringsaktiviteter og prøveformer.

Keynote og workshop om value creation pedagogy

En central del af programmet er et keynote-oplæg og en interaktiv workshop med Martin Lackéus fra Chalmers University of Technology i Göteborg. Han arbejder med value creation pedagogy, en pædagogisk tilgang, hvor studerende arbejder med at skabe værdi i arbejdsliv og samfund, og hvor undervisningen kobles til engagement, læring og samfundsmæssig relevans.

Hvad du får med hjem
Gennem workshops og fælles sessioner arbejdes der med deltagernes egne kurser. Målet er, at deltagerne afslutter dagene med konkrete resultater, fx skarpere læringsmål koblet til kompetencer i arbejds- og samfundsliv, justerede læringsaktiviteter og en konkret plan for, hvordan ændringerne sættes i værk.

Der er begrænsede pladser, og interesserede opfordres til tidlig tilmelding.

Praktisk information

Sted: SDU, Odense

Dato: 20.-22. oktober 2026

Pris: Gratis

Tilmeldingsfrist: 21. juni 2026

Program: https://www.conferencemanager.dk/epicurstaffweek

Tilmelding: https://www.conferencemanager.dk/epicurstaffweek/signup

Redaktionen afsluttet: 13.05.2026