Erhvervskandidat i klinisk sygepleje – praksis og akademisk udvikling

Hvorfor erhvervskandidat frem for fuldtidskandidat?

- Jeg valgte erhvervskandidat, fordi det er praksisnært, og jeg kan blive ved med at arbejde under uddannelsen. Jeg tager erfaringer fra klinikken med ind i studiet og omvendt, siger Lea Olsen.

Iben Meilandt tilføjer:
- Det var et stort plus for mig, at jeg ikke skulle undvære min kliniske hverdag. Jeg kan både udvikle mig akademisk og fortsætte med det, jeg allerbedst kan lide - at være sygeplejerske.

Begge oplever, at undervisning sideløbende med job skaber en meningsfuld vekselvirkning, hvor det faglige ofte kan anvendes direkte i klinikken.

Hverdagen som deltidsstuderende

Uddannelsen kombinerer typisk 1-2 ugentlige undervisningsdage med job ved siden af studiet, hvilket kræver god planlægning og refleksion. Lea Olsen forklarer, at der er perioder med meget studieaktivitet, mens der andre gange er mere luft. Iben Meilandt tilføjer, at det kræver fleksibilitet fra både familie og arbejdsplads, men at den opbakning, de har fået, gør det lettere at få hverdagen til at hænge sammen.

Samspil mellem teori og praksis

For Lea Olsen og Iben Meilandt er koblingen mellem klinisk hverdag og den teoretiske del af uddannelsen et gennemgående tema:

- Fx har vi i faget sundhedsjura beskæftiget os med ting, jeg kunne bruge i klinikken dagen efter, siger Lea Olsen.

Iben Meilandt supplerer:

- I epidemiologi og biostatistik arbejdede vi med en opgave om tyktarmskræft og motion, som jeg tog med tilbage til afdelingen og diskuterede. Det gav nye vinkler på vores praksis. Det er præcis det samspil, der gør undervisningen relevant.

Specialisering og faglig udvikling

To et halvt år inde i uddannelsen oplever de begge en udvikling i retning af et mere systematisk og analytisk blik på egen praksis. De har fået redskaber til at sætte ord på kliniske vurderinger og begrunde dem med evidens, og deres erfaringer viser, at uddannelsen styrker evnen til at udvikle klinisk praksis, ikke blot deltage i den.

Udfordringer og håndtering

Koordinering mellem studie og vagter kræver struktur og strategi, men Lea Olsen og Iben Meilandt understreger, at det er overkommeligt, når tiden planlægges bevidst:

- Det handler om at planlægge med studiegrupper, afleveringer og vagter - også aften, nat og weekend, siger Iben Meilandt.

- Jeg er enig - hvis man planlægger og er indstillet på udfordringen, er det ikke et problem, siger Lea Olsen.

Støtte fra arbejdspladsen

Begge peger på, at opbakning fra afdelingen gør en væsentlig forskel. Iben Meilandt har en normperiode på 52 uger, som giver fleksibilitet til at justere arbejdstid efter undervisningsplaner, og Lea Olsen fortæller, at hun får fortrinsret i planlægningen, så hendes arbejdsplan kan tilpasses efter studiet. De oplever, at denne fleksibilitet ikke kun hjælper dem, men også styrker afdelingen ved at få kompetente sygeplejersker med akademisk ballast.

Fremtidsperspektiv og gode råd til kolleger

Når de ser frem mod valgfag og speciale, er de optimistiske:

- Jeg har talt med min ledelse om, at hvis de kan pege på områder, der er relevante for afdelingen, må de meget gerne sige til, så jeg kan vælge noget, der både interesserer mig og gavner afdelingen, siger Lea Olsen.

På spørgsmålet om råd til kolleger lyder det samstemmende:

- Det vigtigste er at vide, at det kræver tid, fritid og planlægning, og at det skal passe med ens liv og familie. Men man skal ikke tøve - man får rigtig meget igen.

Iben Meilandt understreger, at uden muligheden for erhvervskandidat, ville hun ikke have valgt en ordinær kandidat. Hun har valgt en erhvervskandidat, fordi det gør det muligt at blive i arbejde - hun ville ikke have undværet klinikken i to år.

Samarbejde med hospitalerne

Uddannelsen er etableret gennem en partnerskabsaftale mellem Sygehus Sønderjylland og SDU. Aftalen er én af flere, hvor universitetet og regionale hospitaler samarbejder om at tilbyde erhvervskandidatuddannelsen til sundhedsprofessionelle, så de kan læse sideløbende med deres kliniske arbejde.