Skip to main content
DA / EN

ESDH-sekretariatet

ESDH-sekretariatet er nu en del af SDU Digital

ESDH-sekretariatet med Gitte Brobyskov og Maja Skov er organisatorisk flyttet fra SDU HR til SDU Digital pr. 1. januar. Thomas Friis Gjesing, programleder for Fremtidens ESDH, er fremadrettet også leder af ESDH-sekretariatet.

Af ESDH-sekretariatet, , 04-01-2024

Flytningen har baggrund i programmet Fremtidens ESDH, der har til formål at transformere den måde SDU anvender ESDH på. I dag er der fokus på at registrere, fremsøge og genfinde dokumenter. Mulighederne for at understøtte administrative processer digitalt er begrænsede og antallet af integrationer til andre systemer få. Introduktionen af WorkZone muliggør et øget fokus på procesunderstøttelse, tværorganisatorisk samarbejde og genbrug af data.

Visionen er, at SDU - med den nye ESDH-løsning og den nye tilgang til ESDH - i langt højere grad kan bruge ESDH som en driver for effektive, sammenhængende arbejdsgange og automatiserede processer. ESDH vil dermed løbende kunne understøtte behovene på fakulteter og i fællesområder - også når behovene ændrer sig. Ejerskabet til ESDH-området ligger derfor mere naturligt i SDU Digital.

Thomas udtaler: Jeg glæder mig til opgaven som leder af ESDH-sekretariatet og til at udvikle ESDH-området sammen med medarbejderne. Der er fokus på den fortsatte understøttelse af organisationen i brugen af vores ESDH-system, samt på hvordan vi bedst muligt bygger bro mellem processer, automatisering og journalisering. Det er især vigtigt at være opmærksom på vores brugere nu, hvor vi gennemfører periodeskifte og går i luften med det nye system, WorkZone, den 4. marts.

ESDH-sekretariatet er fortsat at træffe på tlf. 6550 7272 og mail esdh@sdu.dk .
Vores telefoner er åbne mandag til torsdag kl. 8.30-15 og fredag kl. 8.30-14.30.
Vi flytter medio januar til nye kontorer (Ø2-406a-1) ved siden af U70.
Linket til vores hjemmeside er: https://sdunet.dk/da/servicesider/digital/esdh.
Læs mere om Fremtidens ESDH her: https://sdunet.dk/da/ledelse-og-strategi/projekter/fremtidens-esdh.

Redaktionen afsluttet: 04.01.2024