Skip to main content
DA / EN

Få mere ud af SDU's oversættelsesværktøj

Et nyt webinar udbudt af Sprogserviceenheden kan give dig en udvidet introduktion til universitetets eget oversættelsesværktøj, der kombinerer AI-oversættelse med SDU’s liste over godkendte termer.

Skriver du jævnligt korte, interne tekster til fx SDUnet? Så er et nyoprettet webinar måske oplagt for dig.

Sprogserviceenheden under SDU Kommunikation tilbyder et kort kursus online, der giver dig praktiske tips til, hvordan det nye AI-værktøj kan hjælpe dig med at producere bedre oversættelser med brug af SDU’s termer.

Alt skriftlig kommunikation på Syddansk Universitet oversættes til engelsk af hensyn til vores internationale studerende og kollegaer, og derfor kan oversættelsesværktøjet være en god hjælper til at få produceret engelske tekster af god kvalitet og den rigtige terminologi.

Webinaret finder sted første gang 22. oktober, kl. 09.00-10.00, og det er muligt at læse mere og tilmelde sig her: https://event.sdu.dk/sdusoversaettelsesvaerktoj

Redaktionen afsluttet: 17.09.2025