Mindeord John Thobo-Carlsen

John Thobo-Carlsen var en del den semiotiske og strukturalistiske generation, der tegnede Litteraturvidenskab i Odense fra slutningen af 1970’erne og godt tre årtier frem. Hans sidste bog havde således titlen Inter-lektualitet: Læsningens semiotik og etik og udkom i 2009. Bogen er en slags testamente over Thobo-Carlsens litteraturvidenskabelige indsatser, fascinationer og helte/heltinder. Det Thobo-Carlsen’ske Pantheon, som det kommer til udtryk i Inter-lektualitet, består af teoretikere som franske Roland Barthes og russiske Mikhail M. Bakhtin og ikke mindst forfattere som Charles Baudelaire, Stéphane Mallarmé, James Joyce, Virginia Woolf og måske Thobo-Carlsens største fascination, Samuel Beckett. Den tyske kulturteoretiker Walter Benjamin udgjorde også en kontinuerlig inspirationskilde i Thobo-Carlsens akademiske virke.

Det er desuden kendetegnende for Thobo-Carlsen, at bogen er optaget af læserens rolle, ja ligefrem den kropslige læsers rolle. John var allerede tidligt i sin karriere optaget af kroppen og skrev her blandt andet om sport som æstetisk og kropsligt fænomen. Han satte også varige spor hos sine studerende, når det kom til den visuelle æstetik. Mange vil ihukomme hans timer om Dennis Potter og Jon Amiels The Singing Detective og om Wim Wenders’ film og essays om filmmediet. Som forsker, underviser og menneske var John derudover evigt engageret i, nysgerrig på og dialogisk indstillet over for sine medmennesker, hvad enten der var tale om forfattere, litterære karakterer, kolleger eller studerende.

John var på mange måder den litteraturvidenskabelige uddannelses menneskelige ansigt. Han udstrålede en varme og imødekommenhed, som i høj grad bidrog til, at studerende følte sig hjemme i hans undervisning. Dertil var han fagligt inspirerende. Tidligere studerende har da også reageret med tristhed over nyheden om Johns bortgang, men samtidig udtrykker de taknemlighed over at have haft ham som underviser. ”Han var i høj grad altid engageret og engagerende i sin undervisning”. ”Han var markant i sin faglighed, og tydelig for os som studerende”. ”En sød og vidende mand.” ”Et dejligt menneske”. ”En både meget dygtig og altid venlig og imødekommende mand”. ”Han var en fantastisk vejleder og underviser”. ”Han var venligheden selv”. ”En spændende og inspirerende mand”. ”Han var en meget inspirerende underviser”. ”Utroligt engageret, generøs og humorfyldt mand”.

John åbnede indimellem også sit private hjem for både studerende og kolleger. Som studerende følte man sig som en del af et fagligt og socialt fællesskab, når dette skete, og som kollega var besøgene altid garant for en æstetisk oplevelse i form af udsøgt mad og kvalitetsvin, ofte med inspiration fra det franske. John var en elegant mand, en odenseansk verdensborger med hang til det sydfranske, hvor han og Ingrid havde hus i en lang årrække sammen med gode venner.

Efter at have været studieleder i en del år gik John på pension. Han flyttede med Ingrid til Humlebæk for at være i nærheden af sin familie. De senere år blev han ramt af en tiltagende Parkinsons sygdom.

Vores tanker går til hans familie – hans hustru Ingrid, hans børn Mette og Jesper samt hans svigerbørn og børnebørn.

Æret være John Thobo-Carlsens minde.

Professor Søren Frank, Litteraturvidenskab, SDU