Overenskomst
OK24 - nye regler om pension og opsparing af frihed
Ved overenskomstforliget på statens område er der aftalt ændringer om øget fleksibilitet ift. pension og frihed, der træder i kraft i foråret 2025.
SDU har endnu ikke modtaget de endelige aftaler, som er nødt til at være på plads, før vi kan indarbejde ændringerne.
SDU HR vil løbende informere om de nye regler, i takt med at cirkulærerne udsendes, herunder også hvordan man som medarbejder skal forholde sig, hvis man ønsker udbetaling eller opsparing af pension samt opsparing af frihed.
Ændringerne består i:
Pension
Fra den 1. april 2025 stiger pensionen på en række overenskomstområder og aftaler i staten, bl.a. AC, HK, laboranter, PROSA, håndværkere.
Det bliver fremadrettet muligt, at pensionsbidrag over 15% kan udbetales som løn eller indbetales i en opsparingsordning i pensionskassen.
Udgangspunktet er stadig fuld pensionsindbetaling. Hvis man ønsker udbetaling som løn eller indbetaling i en opsparingsordning i pensionskassen så skal dette særskilt vælges. Mere information herom følger.
Opsparing af frihed
Fra den 1. maj 2025 bliver det muligt at opspare frihed.
Der kan opspares frihed i form af særlige feriedage og afspadsering i henhold til konkrete bestemmelser.
Der kan til enhver tid maksimalt være opsparet frihed svarende til 15 dage, heraf maksimalt 8 dages afspadsering.
Mere information om håndteringen følger.
Særlige feriedage, opdatering
I marts udsendte SDU HR mail vedrørende planlægningen af de særlige feriedage for det kommende ferieår.
Fristerne i forhold til planlægningen af særlige feriedage fjernes.
Dette er for at tage højde for muligheden for at opspare særlige feriedage efter de nye regler vedrørende opsparing af frihed, der forventeligt træder i kraft den 1. maj 2025.
Det er naturligvis fortsat muligt at planlægge feriedagene, hvis medarbejderen ønsker dette.
Lønregulering
Fra den 1. april 2025 sker en lønregulering på en række overenskomstområder og aftaler i staten.
Reguleringen sker automatisk via lønsystemet.
Engelsk oversættelse følger