Rektor om kandidatreformen – SDU skal bygge flere broer til arbejdslivet

En stor omlægning med forskellige udfordringer

SDU skal som udgangspunkt omlægge op til 30 procent af kandidatuddannelserne til nye formater. Men udfordringerne er forskellige afhængigt af format, understreger Jens Ringsmose.

– Kandidatreformen er i væsentligt omfang motiveret af et ønske om, at der bliver skabt flere broer mellem universitet og erhvervsliv, og det er grunden til, at der er lagt så stor vægt på erhvervskandidaterne i reformen.

For de 1-årige kandidater på 75 ECTS er der tale om et klassisk fuldtidsstudie, hvor universitetet i høj grad selv kan tilrettelægge rammen. Det gør opgaven anderledes end for erhvervskandidaterne, som afhænger af et tæt samspil mellem studerende, arbejdsgivere og universitet.

– Når det gælder 75 ECTS er udfordringen at få sat gode, men kortere studieforløb sammen. Det er et grundlæggende studieformat, vi kender, men det stiller store krav til, hvordan vi tilrettelægger faglig tyngde, progression og arbejdsbelastning.

For erhvervskandidaterne er billedet et andet.

– Her er udfordringen, at modellen forudsætter et tæt samspil mellem tre parter: virksomhederne, de studerende og universitetet. Hvis vi skal lykkes, kræver det, at alle tre kan se en klar interesse i formatet, forklarer Jens Ringsmose.

Han peger samtidig på, at SDU’s vækstprofil kan gøre opgaven større end for andre universiteter.

– Vi har udsigt til at få flere kandidatstuderende de kommende år, men vi har stadig et fast måltal for, hvor mange 120 ECTS-kandidater vi må uddanne. Det betyder, at procentdelen af studiepladser, vi skal omlægge, risikerer at blive højere end de 30 procent, der ligger i aftalen.

Tættere på regionen og aftagerne

Hvis reformen også rummer en strategisk mulighed for SDU, ligger den især i universitetets regionale forankring, siger Jens Ringsmose.

– Vi har en ambition om at være stærkt regionalt forankret og samtidig levere uddannelse og forskning i international klasse. Det indebærer også, at vi i et betydeligt omfang uddanner til et regionalt arbejdsmarked.

Han fremhæver SDU’s brede tilstedeværelse i Syddanmark og tætte kontaktflade til virksomheder og institutioner i regionen som en styrke. For erhvervskandidaterne kan den kontakt blive afgørende.

– Vi stræber efter at skabe et godt match mellem vores dimittender og aftagernes behov. Og jo tættere forbindelsen er mellem universitet og erhvervsliv, desto større er sandsynligheden for, at vi udklækker dimittender, som har de kompetencer, der efterspørges.

– Men det her er aldrig blevet prøvet før i Danmark, og det eneste, vi kan være helt sikre på, er, at vi bliver overraskede. I takt med, at reformen bliver ført ud i livet, vil der utvivlsomt dukke problemstillinger, udfordringer og muligheder op, som vi ikke på forhånd har været opmærksomme på.

Et opgør med faste skel

Et centralt element i kandidatreformen er ifølge rektor at nedbryde nogle af de skel, som har præget universiteternes uddannelsestænkning.

– Kandidatreformen er i flere henseender en bestræbelse på at nedbryde murene mellem universitet og omgivelserne. Reformen handler i mine øjne først og fremmest om på et tidligere tidspunkt at knytte vores studerende til erhvervslivet og dermed smidiggøre overgangen fra studie til arbejdsliv.

Han ser også reformen som et opgør med forestillingen om, at man først uddanner sig og derefter gør karriere.

– Reformen er et forsøg på at nedbryde flere skel. Mellem universitet og samfund og mellem perioder i tilværelsen, hvor man først uddanner sig og siden arbejder. Hvis vi lykkes, vil reformen perforere de skel, så der opstår langt flere kontakter mellem uddannelser, uddannelsessøgende og erhverv.

Nu handler det om at få det til at lykkes

Jens Ringsmose lægger ikke skjul på, at reformen ikke udspringer af universiteternes egne ønsker. Alligevel ændrer det ikke ved, hvordan SDU går til opgaven nu.

– Reformen er vedtaget; nu er det de rammevilkår, vi arbejder indenfor, og vi vil gøre alt, vi kan, for at det lykkes. Vi vil arbejde for at sikre, at vi får skabt så gode muligheder for vores studerende som overhovedet muligt.

– Vi er også opmærksomme på, at reformen indeholder en række muligheder. Det gælder fx på efter- og videreuddannelsesområdet, hvor der ligger nogle spændende muligheder i 45 ECTS-tillægsuddannelsen.

For SDU bliver det afgørende, om de nye uddannelsesformer faktisk bliver attraktive for både studerende og aftagere – ikke kun, om universitetet lever op til reformens formelle krav.

– Hvis vi får skabt attraktive omlagte uddannelser, og hvis virksomhederne ser en interesse i at ansætte erhvervskandidater, så er vi nået langt, siger Jens Ringsmose.