SDU-valg 2024
Årets SDU-valg afholdes 25.-28. november
I år vælger vi bl.a. TAP-repræsentanter til universitetsrådet og studenterrepræsentanter til universitetets bestyrelse. Alle ansatte og studerende kan stille op til valget og dermed få direkte indflydelse!
I år er der valg til flg.:
- Universitetsråd: Her vælges 3 TAP-repræsentanter for en 4-årig periode og 3 studerende for en 2-årig periode.
- Akademiske råd: For hvert råd vælges 5 VIP-repræsentanter (heraf mindst 3 anerkendte forskere) og 3 TAP-repræsentanter for en 4-årig periode, herudover 3 studerende for en 2-årig periode.
- Institutråd: For hvert råd vælges 5 VIP-repræsentanter (heraf mindst 3 anerkendte forskere) og 3 TAP-repræsentanter for en 4-årig periode, herudover 3 studerende for en 2-årig periode.
- Ph.d.-udvalg: For hvert udvalg vælges 5 ph.d.-studerende for en 1-årig periode.
- Studienævn: For hvert studienævn vælges typisk 5 studerende for en 1-årig periode.
- Desuden er der i år valg til SDU's bestyrelse, hvor derskal vælges 2 studerende for en 2-årig periode.
SDU Valget er et udtryk for et studenter- og medarbejderdemokrati, vi på SDU er stolte af, og som vi ønsker at værne om. Derfor håber vi naturligvis, at så mange medarbejdere og studerende som muligt tager aktivt del i årets valg.
-------------------------------------------
Vigtige datoer:
- 5. november kl.12: Opstillingsperioden lukker
- 8. november: Kandidatlisterne offentliggøres
- 25. november: Valgperioden åbner
- 28. november: Valgperioden lukker
Kontakt: Valgsekretariatet kan kontaktes pr. mail valg@sdu.dk , pr. tlf. 6550 1310 eller ved personlig henvendelse til Sladja Zoric på Valgsekretariatets kontor beliggende i HR-service, Personale, Campusvej 55, Odense.
Læs mere på sdunet.dk/stilop