EPICUR
Tilmeldingen er forlænget: EPICUR Staff Week er åben for alle SDU-ansatte
Tilmeldingsfristen til EPICUR Staff Week på SDU er forlænget til 1. juli 2026, og ansatte på tværs af SDU kan deltage i tre dage med fokus på undervisning, praksisrelevans og studerendes værdiskabelse i arbejdsliv og samfund.
Fra 20. til 22. oktober 2026 er SDU vært for EPICUR Staff Week: From Teaching to Impact – Designing Education that Empowers Students to Create Value in Workplace and Society i Odense.
Staff Week er åben for alle ansatte på SDU og er særligt relevant for undervisere, uddannelsesudviklere og andre, der arbejder med uddannelse, læring og studerendes kompetencer.
Derfor kan du deltage
Staff Week giver deltagerne mulighed for at arbejde konkret med egne kurser, undervisningsforløb eller uddannelsesaktiviteter og samtidig indgå i international erfaringsudveksling med kolleger fra EPICUR-alliancen. Gennem workshops og fælles sessioner får deltagerne inspiration til, hvordan undervisning kan kobles tættere til arbejdsliv, samfundsrelevans og de kompetencer, studerende skal bruge efter endt uddannelse.
Målet er, at deltagerne afslutter dagene med konkrete resultater, fx skarpere læringsmål koblet til kompetencer i arbejds- og samfundsliv, justerede læringsaktiviteter og en konkret plan for, hvordan ændringerne sættes i værk.
Keynote og workshop om value creation pedagogy
En central del af programmet er et keynote-oplæg og en interaktiv workshop med Martin Lackéus fra Chalmers University of Technology i Göteborg. Han arbejder med value creation pedagogy, en pædagogisk tilgang, hvor studerende arbejder med at skabe værdi i arbejdsliv og samfund, og hvor undervisningen kobles til engagement, læring og samfundsmæssig relevans.
Begrænsede pladser
Tilmeldingen er åben til 1. juli 2026, men der er begrænsede pladser.
Praktisk information
Sted: SDU, Odense
Dato: 20.-22. oktober 2026
Pris: Gratis
Tilmeldingsfrist: 1. juli 2026
Program: https://www.conferencemanager.dk/epicurstaffweek
Tilmelding: https://www.conferencemanager.dk/epicurstaffweek/signup