Biodiversitet
Vær med til at skabe et universitet med mere biodiversitet
En ny indsats skal i de kommende måneder indsamle og bearbejde forslag til at øge biodiversiteten på Syddansk Universitets campusser. Ledelsen vil udvælge og prioritere initiativer blandt forslagene. Både studerende og ansatte kan nu indsende forslag.
Opdateret 2. juli: Workshoppen aflyses, da der er for få deltagere.
I stedet forlænges fristen for at komme med ideer til d. 16. august.
Som led i SDU’s klimaplan 2022-2024 følger en biodiversitetsindsats, som skal bidrage til at skabe bedre vilkår for biodiversiteten på Syddansk Universitets campusser.
Der skal derfor udarbejdes et idekatalog til SDU’s ledelse, som i sidste ende træffer beslutninger om hvilke forslag, der skal blive til virkelighed.
- Vi står overfor en meget betydelig opgave med at omstille universitetet til at blive endnu mere klimavenligt i de næste år, hvilket medfører en række indsatser. Biodiversiteten er en vigtig del af vores overordnede klimaplan, og jeg ser meget frem til at arbejde videre med gode ideer fra vores ansatte, studerende og andre interessenter, siger universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind.
Stort, småt, fagligt eller flot
Frem til 1. juli opfordres alle ansatte eller studerende til at komme med en ide til gavn for miljøet og biodiversiteten. Har man ikke sin daglige gang på SDU, er der mulighed for at komme på listen over interessenter og få idekataloget sendt til kommentering.
Der er plads til alle forslag, uanset om det handler om flere vilde blomster på græsarealerne, et nyt forskningsprojekt eller undervisningsrammer ude i naturen.
Indsend dit forslag via denne formular
Ønsker du at blive interessent og modtage idekataloget til kommentering, udfyld denne formular.
Der vil i stedet for konferencen være en administrativproces omkring bearbejdning af ideerne.
Hvor er der plads til indsatser for biodiversiteten?
Hvis man er i tvivl om hvilke arealer SDU har, kan man se mere på matrikelkortene for hver enkelt campusby: