Skip to main content
DA / EN

EPICUR

Vil du udbyde et EPICUR-kursus i efteråret 2026?

Vil du tilbyde undervisning på tværs af universiteter og landegrænser og give de studerende en international læringsramme i dit kursus?

Det får du ud af at udbyde gennem EPICUR

Når du udbyder dit kursus gennem EPICUR, kan du nå en bredere gruppe studerende, både danske og internationale. Samtidig får de studerende faglig fordybelse og international erfaring gennem et fælles europæisk kursusudbud, hvor undervisning og læringsaktiviteter ofte udvikles i samarbejde mellem undervisere fra flere universiteter.

Hvad er EPICUR

EPICUR er en europæisk universitetsalliance, hvor ni universiteter samarbejder om at udvikle undervisning og styrke internationalt samarbejde i uddannelserne. Alliancen giver studerende mulighed for at følge fag og forløb på tværs af partneruniversiteterne online, fysisk eller som hybride formater.

Hvilke kurser søger vi?

Kurset skal henvende sig til studerende inden for et eller flere af EPICURs fokusområder:

Europæiske værdier. Demokrati, menneskerettigheder, mangfoldighed og samhørighed.

Bæredygtig transformation. Grøn omstilling, ressourceanvendelse og social bæredygtighed.

Fremtidig intelligens. Intelligente systemer og teknologier i samspil med samfundets behov.

Global sundhed. Sundhed, forebyggelse og ulighed i sundhed på tværs af lande.

Tværgående færdigheder. For eksempel digitale kompetencer, kritisk tænkning, problemløsning, kommunikation, samarbejde og kulturel forståelse.

Sådan sender du dit kursusforslag

Hvis du ønsker at udbyde et kursus gennem EPICUR, skal du kontakte den ansvarlige medarbejder på dit fakultet. Her kan du også få vejledning om format, krav og prioriteringer:

Har du spørgsmål, kan du skrive til epicur@sdu.dk eller kontakte Malin Burström Gandrup på 65 50 95 83. Hun kan fortælle mere om EPICUR, vejlede om krav til fag og fokusområder samt uddybe, hvordan studerende søger ind på dit kursus.

Frist

Kursusforslag skal meldes til den ansvarlige på dit fakultet senest 24. april 2026.

Redaktionen afsluttet: 11.03.2026