De studerendes klumme
Hønen eller ægget? Jeg tror på begge!
Videnskaben har fastslået, at ægget kom først. Men På SDU skal begge tage ansvar og mødes et sted på midten.
Formålet med universiteter er at tilbyde videregående uddannelse baseret på forskning. Men på SDU risikerer de studerende at forsvinde i jagten på banebrydende forskning. De studerende er efterhånden blevet så nedprioriteret, at forskning optræder 3 gange oftere i SDU’s nyligste strategi. Pengene er i forskningen, og vi studerende engagerer os ikke nok til at blive prioriteret mere.
Universitetet har længe efterspurgt studerende, som vil engagere sig og arbejde for at gøre SDU til et bedre sted. Desværre ender de studerende ofte med at drukne i universitets endeløse bureaukrati. Personligt er jeg en af de engagerede studerende, og jeg kæmper for mine medstuderende, men de forhold, jeg oplever, er forvirrende og udmattende. Der ligger et paradoks i universitetets søgen efter studerende, som vil engagere sig, og studerende, som ikke vil engagere sig under de nuværende forhold. I sandhed hønen og ægget.
Om det er hønen, universitetet, som skal forbedre forholdende for de studerende. Eller om det er ægget, de studerende, som skal engagere sig og ændre forholdene for sig selv, er et spørgsmål jeg har tænkt længe over. Jeg tror, at begge parter skal mødes et sted i midten og sammen finde løsningen. Problemet er, at det kræver et æg, som hønen kan møde, og en høne som er indstillet på forandring.
Som det er nu, mangler de engagerede studerende, og universitetet går i cirkler på jagt efter dem. Universitetet kan vi studerende nok desværre ikke styre, men vi kan sørge for, der er studerende der kan og vil møde universitetet med deres krav. Vi som studerende kan sikre vores kammerater og kan være med til at sikre de rettigheder og forhold, vi fortjener. Men for at det kan lykkes, så skal universitetet ændre praksis. Universitetet bør starte med gennemsigtighed i studenterinddragelsen, så vi studerende tydeligt kan se, hvordan vores input bliver anvendt. Derudover er det vigtigt, at universitetet sikrer gennemsigtighed i støtten til studenterforeninger, så alle får lige adgang til de ressourcer, der muliggør vores engagement.
Jeg elsker diversiteten, der findes i at have alle fakulteter samlet på ét campus, og muligheden for at være en del af det. Derfor engagerer jeg mig frivilligt og tilvælger det bureaukratiske og politiske arbejde. Det gør jeg gerne, fordi jeg elsker den forskel, jeg kan gøre, og helt ærligt så nyder jeg arbejdet. Jeg kan ikke ændre universitetet alene, og jeg vil som flere tidligere klummer skrevet af studerende sende en opfordring til mine medstuderende: Brug din stemme!
Hvis vi i fællesskab står samlet, så kan vi skabe reel forandring. Det er ikke svært, det kræver bare viljen til det.
Victoria P. Jørgensen
Victoria læser Negot, erhvervsøkonomi – erhvervssprog, tysk 7. semester og formand i Studenterrådet, studenterrepræsentant i universitetsrådet og i Hovedarbejdsmiljøudvalget.