Rektoratets klumme
Uddannelsesledelse i et uddannelseslandskab under forandring
Styrket strategisk uddannelsesledelse skal sikre, at SDU kan manøvrere i fremtidens uddannelseslandskab, hvor fleksibilitet, interaktion med omverdenen og samarbejde på tværs af fagligheder er grundbetingelser.
I den seneste måned, i forbindelse med revideringen af SDU’s kvalitetssystem, har jeg haft møder med næsten alle SDU’s institutledere. Jeg har også deltaget i en workshop om fremtidsscenarier i SDUUP. Begge dele har kastet lys over vigtigheden af uddannelsesledelse, samt dilemmaerne og kompleksiteten, hvor fordelingen af formelt ansvar, ressourcer og interesser ikke nødvendigvis følges ad, men hvor et godt samarbejde og gensidig respekt mellem aktører som undervisningsudvalg, studieledelse, studienævn, institutledelse og dekanat får både drift og udvikling til at fungere og sikrer høj uddannelseskvalitet.
Hvorfor bekymre sig om uddannelsesledelse, når det nu fungerer? Fordi vi ser ind i en ændret virkelighed, hvor uddannelseslandskabet og den verden, vi agerer i, forandrer sig i stor hast, mens vi organisatorisk primært er gearet til drift og uddannelsesnær udvikling. Fremtiden stiller nye krav, og derfor må vi på SDU se på uddannelsesporteføljen i en ny optik med nye balancer, prioriteringer og behov for fleksibilitet, interaktion med omverdenen og udvikling på tværs af fagligheder. Med andre ord skal vi rekalibrere balancen mellem drift og udvikling – ikke blot uddannelsesnær udvikling, men strategisk udvikling af uddannelsesporteføljen, og det forudsætter strategisk uddannelsesledelse.
Det er SDU’s vision at ”skabe værdi for og med samfundet”. Det skal vi gøre igennem kerneleverancerne: Forskning, uddannelse og formidling. Leverancer af højeste kvalitet, som kan skabe mest værdi, når de hænger godt sammen. Derfor er det væsentligt med et samlet blik på forsknings- og uddannelsesporteføljen, når vi som universitet træffer strategiske beslutninger.
SDU vil komme til at bevæge sig henimod mindre ordinær fuldtidsuddannelse og mere læring til mennesker i beskæftigelse i samarbejde og partnerskaber med aftagere. Der bliver desuden et generelt behov for at indtænke en højere grad af fleksibilitet i udvikling af uddannelserne. Begge dele vil f.eks. gælde ved en erhvervskandidatuddannelse, et 45-ECTS tillægsbevis til en 75-ECTS kandidatuddannelse eller ved livslang læring i det ene eller andet format. Vi får et manøvrerum, hvor vi kan udnytte sammenhængene mellem forskning, uddannelse og formidling på helt nye måder. Men det kræver, at vi udfordrer vores gængse måder at operere på.
SDU har et stærkt udgangspunkt for at udvikle undervisning og uddannelse på tværs af fagligheder, som vi skal drage fordel af i samarbejdet med omverdenen. Jeg ser for mig, at det er nødvendigt at bringe flere fagligheder sammen i udviklingen af uddannelsesforløb, når vi vil bryde grænser og levere det unikke. På SDU har vi allerede gjort os værdifulde erfaringer i den sammenhæng med udviklingen af elementer til SDUx, og resultaterne kommer ikke af sig selv. Jeg mener, at styrket strategisk uddannelsesledelse skal understøtte SDU i at imødekomme omverdenens fortsat stigende behov for, at der tænkes på tværs af traditionelle fagligheder.
Vi står på et godt fundament, men vi har brug for sammen at gentænke, hvordan vi organiserer uddannelsesledelse i en tid, hvor omverden og målgrupper ændrer sig. Et styrket fokus på strategisk uddannelsesledelse skal sikre, at nøgleaktører som studienævn, studieledere og institutledere kan agere i et uddannelseslandskab under forandring og sætte en retning for vores arbejde med at opfinde, udvikle og drifte fremtidens uddannelser.
