Universitetet er endnu ikke en verden, som magter at rumme neurodiversitet

Af Sebastian Møller Bonde Larsen, 29-02-2024

Bagud fra start

Jeg startede sidste år på en diplomingeniør i robotteknologi og opdagede hurtigt, at jeg ikke kunne følge med på de samme præmisser som mine medstuderende. I dag, knapt et halvt år efter studiestarten, har jeg fået diagnosticeret både ADHD og autisme. At få sat ord på, hvorfor jeg fungerer som jeg gør, skærpede min opmærksomhed på de talrige udfordringer, jeg dagligt oplever, hvor det for andre ikke er tilfældet. Jeg begyndte at gå og fundere over situationerne i fællesskab med ligestillede studerende. Her mødte jeg stor enighed om hverken at blive set eller respekteret, samt en fælles oplevelse af at eksistere i en verden, som ikke er designet til atypiske hjerner, og dermed indeholder en længere række af forhindringer og problematikker.

Negligeret og set ned på

Manglen på respekt for diagnoser er nærmest mere reglen end undtagelsen. Autoritetsfigurer negligerer problematikkerne gennem hele uddannelsessystemet, og man bliver konstant mødt med en uforståenhed, når man ikke fungerer i den standardiserede undervisning. Diagnoser er derfor til stadighed tabubelagt og bliver fortsat set kraftigt ned på. Som eksempel har en forelæser direkte sagt, at personer med bestemte diagnoser ikke ville klare det studie, han underviste på. Mange neurodivergente fravælger derfor universitetet som en mulighed på forkant, forståeligt skræmt væk af den historie, der på nuværende tidspunkt udspiller sig omhandlende udfordringer med hjælp og støtte på studiet, grundet manglende forståelse for omfanget af ens problematikker.

Presset til at fravælge studiet

Resultatet bliver i alt for mange tilfælde, at neurodivergente føler sig nødsaget til at fravælge studiet. Selvom selve lysten til at studere er til stede, er energien, der kræves for at klare sig igennem den daglige forhindringsbane, for længst brugt op. Muligheden for at få hjælp til de mange forhindringer er dog til stadighed gemt bag en labyrint af hjemmesider, telefonnumre og ventetider, som ingen rigtigt har overblik over. Dette gør det til en umulig opgave at løfte, når man nu allerede har en grundlæggende daglig mangel på overskud.

Omfattende omstrukturering er nødvendig

Flere bliver diagnosticeret end nogensinde før. Vi bliver nødt til at indse, at hjerner er sammensat på markant forskellige måder. Med denne diversitet kommer både styrker og komplikationer, som er nødvendige at tage højde for, for at alle har mulighed for at fungere i vores fælles samfund. Omfattende omstrukturering er nødvendig, da det system, vi på nuværende tidspunkt arbejder i, på ingen måde kommer i nærheden af at rumme denne store del af befolkningen.  Ændringer tager tid, men vi kommer først i gang den dag, vi tager alle studerende seriøst.