Et stykke universitetshistorie lukker ned

Håndværk, drift og nærvær

Trykkeriet i Grafisk Center står foran sin afslutning efter årtier som en integreret og naturlig del af universitetets daglige drift. Officielt skyldes beslutningen økonomi og behovet for investeringer.

Siden 1970 har trykkeriet ved Syddansk Universitet været en stille, men central del af universitetets daglige servicefunktioner. Her er tusindvis af tryksager blevet til – rapporter, roll ups, afhandlinger, plakater, undervisningsmateriale og visuelle udtryk, der har understøttet både forskning, undervisning og formidling.

Først som trykkeri under det daværende Teknisk Forvaltning med tre medarbejdere. Senere videreført som Print & Sign og til sidst som en del af Grafisk Center i SDU Kommunikation. Altid som en integreret del af universitetets drift – og ikke blot en teknisk funktion, men et sted hvor faglighed, rådgivning og håndværk var lige ved hånden. Her kendte man universitetets rytme, deadlines og særlige krav.

Trykkeriet har været kendt for hurtig levering, stor fleksibilitet og indgående kendskab til interne behov samt direkte, personlig hjælp hos Dan eller Thomas, når en deadline igen var presset. Ikke som en digital bestillingsfunktion, men som en naturlig og nødvendig del af universitetets infrastruktur.

Undervejs har trykkeriet fulgt udviklingen fra analog produktion til digitale arbejdsgange og bidraget til at sikre en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer – menneskelige såvel som teknologiske – længe før det blev et strategisk slogan. Samtidig har det bevaret sin styrke: nærheden til brugerne og evnen til hurtigt at omsætte behov til konkrete løsninger. Det er kvaliteter, som ikke kan aflæses af et regneark. Men nu lukker altså en ”velfungerende og værdsat service”.

Mange medarbejdere og brugere har gennem tiden oplevet trykkeriet som en stabil og pålidelig samarbejdspartner – et sted, hvor tingene blev løst, og hvor kvalitet og tilgængelighed gik hånd i hånd.

Også andre universiteter bevæger sig i retning af færre interne trykkerifunktioner og større brug af eksterne leverandører – enten som fuld udfasning eller med hybride modeller. Med udfasningen afsluttes ikke blot en funktion, men et langt stykke praktisk universitetshistorie. Tilbage står et aftryk fra et trykkeri, der har været med til at forme og understøtte SDU’s liv på tryk.

Tiden vil vise, hvad vi reelt mistede, og hvorvidt det nogensinde kan genvindes med selvbetjeningsløsninger hos eksterne leverandører – eller om universitetet har sparet sig selv fattigere.

I vil blive savnet.

Æret være trykkeriets minde.